fbpx

Det er aldrig for sent

I en alder af 77 kæmpede Lone Christensen stadig med flere af de symptomer, som overgangsalderen satte i gang. Og så havde hun bogstaveligt talt haft kolde fødder det meste af sit liv. Hun frøs, så hun dårligt kunne komme igennem vinteren...
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Næsten så langt tilbage, som jeg kan huske, har jeg døjet med kolde fødder. Det var særligt om aftenen, når jeg skulle til at sove, at mine fødder føltes stivfrosne, og jeg måtte ligge længe pakket ind i et ekstremt tungt tæppe, før jeg begyndte at få varmen.

Da overgangsalderen ramte, dalede søvnkvaliteten drastisk. Jeg fik tågehjerne, muskelsmerter og ekstremt voldsomme hedeture, og min krop kunne slet ikke finde ud af justere temperaturen, som svingede fra den ene yderlighed til den anden. Om sommeren oplevede jeg ikke de store temperaturudsving, men allerede i slutningen af september begyndte min krop så småt at reagere. Det var som om, jeg var sensitiv over for kulden og fugten, og jeg måtte tvinge mig selv ud ad døren, når temperaturen kom under 10 grader. Jeg var træt, frøs og følte ubehag – og det lagde en markant dæmper på mit sociale liv.

Overgangsalderen, der ingen ende ville tage
Overgangsalderen blev i mit tilfælde ikke en ’overgang’, da jeg i en alder af 77 år aldrig er kommet ud af den og stadig døjer med flere af de symptomer, den satte i gang. Jeg har gennem årene konsulteret flere læger, men jeg fik aldrig den hjælp, jeg søgte.

Jeg har sideløbende selv forsøgt mig med kosten og prøvet lidt af hvert. Bl.a. ayurvediske kostprincipper og kost efter blodtype, men det hjalp heller ikke på mine symptomer.

Mit helle i Indien
Jeg begyndte at meditere i 1986, og min meditationsprakis spiller stadig en stor rolle for mit liv og velbefindende. Meditationen gav mig ro og fokus, men at meditere i lotusstilling viste sig også at være en af de eneste måder, hvorpå jeg kunne få varmen tilbage i fødderne.

I 1995 tog jeg på min første rejse til Indien for at fordybe mig i meditationen, og jeg har stort set været afsted hver vinter lige siden. Mine rejser blev det helle, jeg havde brug for i løbet af vintersæsonen, for når jeg var i Indien, rettede kroppen sig ind, og alt faldt på plads. Jeg mediterede, fik massage og ayurvediske behandlinger og kunne gå ture i solopgangen uden at mærke noget til kulde og smerter.

Når jeg om efteråret begyndte at fryse og føle mig utilpas, kunne jeg se frem til min rejse – og når jeg kom hjem fra Indien, kunne jeg fornemme, at foråret var på vej, og det gjorde, at jeg kunne se mig ud af det.

En hjælpende hånd fra NHT®
Jeg fik ordineret Thyroid og også T4, men jeg fik det kun værre og besluttede at stoppe. I sommeren 2020 kom jeg ved et tilfælde i kontakt med NHT® på nettet. Jeg havde læst om NHT® og var både fascineret og skeptisk, og min intuition sagde mig, at jeg skulle prøve det af. Jeg blev henvist til en NHT®-vejleder, fik taget en spyttest og kom i gang, og allerede efter kort tid mærkede jeg en forandring. Da efteråret satte ind, kom de sædvanlige symptomer med kulde og hedeture tilbage, men lidt efter lidt begyndte jeg at sove bedre, og jeg fik mere energi.

Vinteren blev min helt store udfordring, da jeg ikke kunne rejse til Indien pga. coronakrisen, og jeg var spændt på, hvordan min krop skulle tackle den kolde tid i Danmark. Jeg var trods alt kun lige startet med NHT®, så jeg kunne ikke forvente den store effekt, men trods en bidende vinterkulde med temperaturer under frysepunktet er forandringen til at mærke. Førhen var jeg bange for at gå ud, når temperaturen lå omkring frysepunktet, men nu tager jeg rask væk en gåtur på en halv times tid, uden jeg begynder at fryse, når jeg kommer hjem.

Det gør mig fortrøstningsfuld, at jeg med de bidende vintertemperaturer har det så godt, at jeg både kan gå en tur og være sammen med andre mennesker, uden at være forstyrret af ubehag. Udover at mit indre klima er kommet mere i balance, føler jeg mig mere klar i hovedet og har færre smerter. Men det der måske har betydet allermest er, at jeg sover bedre og længere tid, end jeg har gjort i rigtig mange år. Jeg havde næsten opgivet at få det bedre – så jeg er meget taknemlig.

Del på

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
Fra Anette's blog
Mere om emnet

Havde jeg dog bare vidst, at det handlede om hormonbalancen…

“Jeg følte mig som en sur, gammel kone.” Migræne, træthed, tristhed, vægtstigning – årene op til overgangsalderen var virkelig hårde for Anja Ellehave, og hun følte, at hun måtte gå ned i tid på sit arbejde. Men så fandt hun en løsning, der fik hende tilbage på sporet.

Naturlig hormonterapi
– din guide til genopretning af hormonbalancen med naturlige midler

“Den bog er der virkelig brug for.”
Læge Carsten Vagn-Hansen

Læs mere om bogen

Følg os på

– et magasin om
naturlig sundhed
Få vores nyhedsbrev

Vi hjælper kvinder til at hjælpe sig selv.

Seneste artikler

C-vitamin kan hjælpe diabetes-patienter

Et randomiseret, placebo-kontrolleret studie har vist, at 2×500 mg C-vitamin kan sænke blodsukker-stigningen med 36% hos diabetes2-patienter. Men hvis du vil vente, indtil din læge anbefaler det, får du næppe gavn af det i dette liv…

Læs mere »

© Center for Naturlig Hormonterapi

webisde fra ❤

Nyt om naturlig hormonterapi

Få sidste nyt!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om forskningen, gode tilbud – og tips til en sund hormonbalance.