fbpx

Og så er der kaffe …

”I tiden før revolutionen i Frankrig var det kutyme at tage et dagligt lavement efter middagen.” Ralph Moss, medicinsk forfatter og forsker 
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Uddrag af bogen “Er der andet end kemo?” af Laura Bond

Hvis du nogensinde skulle komme forbi Portobello Road i London, så slå et smut ind i kaffebaren Coffee Plant. Her kan du opleve en farverig blanding af lokale berømtheder, velinformerede turister og kaffesnobber, der alle stirrer op på menuen, mens de råber bestillinger som ”Long Skinny Mac!” og ”Soja Latte!” henover sommerens nyeste hits, der kører i baggrunden.
Coffee Plant har forsynet Notting Hills politiske elite med økologiske Fairtrade-bønner og nærmiljø-hygge i over 15 år. Det er mediefolkenes foretrukne mødested – indehaveren er tidligere journalist – og forretningen er jævnligt at finde på listen over de fem bedste kaffebarer i Storbritannien. Men hvad de færreste ved om denne ikoniske institution er, at der blandt de eksotiske navne på menukortet som ”Old Brown Java”, ”Rwandan Blend” og ”Strong French” er en spøjs specialitet kaldet ”Gerson Blend”. Og mens der i bedste vin-etikette-stil står en udførlig smagsbeskrivelse ved alle de andre kaffesorter, er der her kun anført yderst sparsomme detaljer. Den neutrale beskrivelse lyder: ”En specialkaffe alene til medicinsk brug. Altid økologisk, medium formalet i 1 kg-pakker.” Hvad kan det være, spørger man sig selv. Et middel mod kronisk træthed? En specialblanding mod apati? For den uindviede kunne ”Gerson Blend” betyde hvad som helst.
Men for dem, der ved bedre, kan det kun betyde én ting: Kaffe til lavement – en berømt kur, udviklet af den tyske læge Max Gerson.

Fra faraoer til franske konger
Lavementer er ikke noget nyt. Det er rent faktisk en urgammel praksis. Ifølge Ralph Moss omtales lavementer så tidligt som i det gamle Egypten i Papyrus Ebers (ca. 1500 f.Kr.): ”Flere tusind år før havde faraoen en særlig læge, kaldet ”Vogteren af Anus”, som havde til opgave at varetage det kongelige lavement.”
Man fylder en vanddunklignende tingest med lunken koffeinholdig kaffe, hænger den på en krog eller håndklædeholder i badeværelset og lader opløsningen løbe op i tyktarmen. Formålet er at stimulere leveren.
”Kaffelavementer er en simpel teknik til at hjælpe leveren med at fungere optimalt,” siger Nicholas Gonzalez. ”Lavementerne hjælper kroppen med at neutralisere, samle og udskille alle de giftige affaldsstoffer, der overbelaster leveren, herunder affaldsstoffer fra døde svulster.” …

Sygeplejerskens Lille Hjælper
Når man indskriver sig på et hvilket som helst holistisk sundhedscenter i dag, står der sandsynligvis tarmskylning eller lavement på menuen. Men det vil måske overraske nogle, at det også var ganske almindelig lægepraksis at give lavementer før i tiden. ”Engang var ethvert hospital med respekt for sig selv udstyret med både tarmskylningsmaskiner og lavementsæt,” siger den amerikanske Raw Food-guru, Matt Monarch. ”Det var en af de første ting, enhver sygeplejerske eller læge tyede til for at hjælpe folk med at få det bedre.” …

Selv om nogle måske vil afskrive kaffelavementer som noget langhåret hippie-vås, så var lavementer rent faktisk medtaget i lægeleksikonet The Merck Manual, der må betragtes som den konventionelle lægeverdens bibel, og det helt frem til 1977. ”Da jeg talte med redaktøren, sagde han, at de kun havde taget det ud, fordi de anså det for at være lidt for folkeligt,” siger Gonzalez. ”De ville hellere fokusere på noget mere højteknologisk.”
Selvom man afskriver kaffelavementer som kvaksalveri, så er den konventionelle medicinske faglitteratur spækket med forskning, der underbygger deres gavnlige virkning. I mere end et århundrede er kaffelavementer blevet brugt til at behandle en bred vifte af sygdomme fra migræne og eksem til septisk chok og psykiske lidelser. ”Jeg fandt en artikel fra 1922 fra New England Journal of Medicine, som beskriver, hvordan en gruppe på Harvard Medical School havde held til at kurere det, vi i dag kalder bipolar lidelse, med lavementer,” siger Gonzalez. ”Patienterne kunne kvitte medicinen og udskrives fra hospitalet.” …

Sådan tager man sin kaffe
Hæld 4 kopper filtreret vand i kaffemaskinen og tilføj 4 spsk. økologisk kaffe. Brug ikke kaffefiltre af papir, da de kan være fyldt med kemikalier. (Dr. Lloyd Jenkins fra det holistiske Budwig Center i Spanien foreslår, at man bruger et genbrugsfilter af nylon eller metal eller en kaffemaskine, der ikke kræver kaffefiltre.) Man kan også fint bruge en stempelkande.
Lad kaffen køle ned til kropstemperatur. Hvis man glemmer at lave den tidligere på dagen, kan man putte nogle isterninger (af filtreret vand) i koppen.
Tag den lunkne kaffe med ud i badeværelset og rul en yogamåtte ud. Dæk den med et gammelt håndklæde (et, hvor det ikke gør noget, at det bliver misfarvet af kaffepletter). Måske er det også rart at have en pude til at lægge under hovedet og noget at læse i eller en film eller udsendelse, du kan slappe af til.
Før du hælder kaffen ned i lavementposen, er det klogt lige at sikre sig, at hanen er helt lukket, så det ikke løber ud. Hæld kaffen i og hæng posen op på et dørhåndtag eller en håndklædekrog godt og vel en meter over jorden.
Smør kateteret og din endetarmsåbning. Kokosolie egner sig godt til det.
Find en god stilling og læg dig godt til rette og før slangen cirka 25 centimeter ind.
Åbn forsigtigt for hanen, og lad kaffen løbe ind i endetarmen. Hvis det føles, som om du ikke kan holde dig, så luk for tilstrømningen, så trykket tager af.
Prøv at holde kaffen indenbords i mindst 10 minutter og gå så på toilettet og tøm tarmene.
Vask lavementposen i varmt sæbevand og noget mildt desinficerende og skyl godt efter med varmt rindende vand. Fra tid til anden er det også en god idé at rense slangen og studsen med brintoverilte.
Godkendt af dr. Nicholas Gonzalez.

Vælg en god stilling
Man kunne skrive en hel roman om alle de stillinger, man kan indtage, når man skal tage et kaffelavement. Nogle mennesker foretrækker at indsætte kateteret, mens de ligger på knæ med hovedet ned mod gulvet. Det er det, yoga-dyrkere kalder ”Barnets stilling” eller ”Kaninen”. Andre indfører kateteret, mens de bøjer det ene knæ ind mod maven, og atter andre foretrækker at gøre det i liggende stilling. Og mens nogle eksperter mener, at man stimulerer leveren bedst ved at ligge på højre side, så mener andre det stik modsatte og siger, at man da skal ligge på venstre side. ”Jeg har set voksne mennesker, der var ved at flå hovedet af hinanden på grund af det spørgsmål,” skriver Ralph Moss. …

Bedre end Botox
De omvendte, der sværger til kaffelavementer, siger, at deres hud har fået en særlig lød. At deres mave er mere flad, og at de kan blive helt euforiske af det såkaldt ”beskidte” ritual. Selv den berømte tv-producer Simon Cowell, der opfandt ”X-faktor”, har måttet gå til bekendelse og indrømme, at han er afhængig af sine regelmæssige lavementer, hvis hans øjne skal stråle. Claudette fra Paris, der følger min blog, begyndte oprindeligt at tage kaffelavementer for at afgifte sin lever, men hun fandt hurtigt ud af, at der fulgte en masse frynsegoder med.
”Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg haft nogle rigtig grimme rande under øjnene. Hvad skete der, da jeg begyndte at tage kaffelavementer? De forsvandt! En times tid efter at jeg havde taget et lavement, var de mørke rande simpelthen væk.” Nogle hævder også, at en hurtig ”kaffepause” kan tage en forkølelse i opløbet, og andre sværger til lavementer som den ultimative kur mod tømmermænd.

Uddrag af bogen “Er der andet end kemo?” af Laura Bond

Tre sygeplejeelever på Kongevejshospitalet i Sønderborg, 1939, med det, der fyldte mest i deres uddannelse: Bækken, toiletpapir og en irrigator til at give lavementer med. Kilde: Sygeplejersken 2018

Del på

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Følg Anette på

Mere om emnet:

Bli'r du fed af din make-up?

Har du svært ved at tabe dig? Så er der grund til at tage et ekstra kig på din make-up. Kosmetik og plejeprodukter indeholder nemlig ofte hormonforstyrrende stoffer i form af fremmed-østrogener, som får kroppen til at holde på fedtvævet. Anette guider dig gennem kosmetik-junglen i denne video.

Solcreme uden kemi

Solen skal omgås med varsomhed, får vi at vide. Men det skal solcreme også! Solfiltre er nemlig fyldt med skadelig kemi. Her er en guide til at undgå de værste syndere.

Mere fra Anette's blog

Og så er der kaffe …

”I tiden før revolutionen i Frankrig var det kutyme at tage et dagligt lavement efter middagen.”
Ralph Moss, medicinsk forfatter og forsker


Motion er godt – men ikke for meget!

Moderat motion er godt for hormonbalancen. Det kan sænke et for højt cortisolniveau, og det fremmer produktionen af progesteron og testosteron. Men hvad er moderat motion?

C-vitamin kan hjælpe på fertiliteten

For lav produktion af progesteron efter ægløsningen kan bidrage til PMS og også gøre det svært at blive gravid og gennemføre en graviditet. C-vitamin kan være en hjælp.

– et magasin om
naturlig sundhed
Få vores nyhedsbrev

VI HJÆLPER KVINDER TIL AT HJÆLPE SIG SELV

Seneste artikler

© Center for Naturlig Hormonterapi

webisde fra ❤

Nyt om naturlig hormonterapi

Få sidste nyt!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om forskningen, gode tilbud – og tips til en sund hormonbalance.