v/ Christina Chantelou
Hele kroppen befinder sig i øret, så med en nål i øret kan man sætte ind mod mange forskellige sygdomme overalt i kroppen.
Et af de områder, som kan være særligt relevante for os, er de smerter, som har at gøre med forkert kropsholdning og/eller skævheder i kroppen.
Christina fortalte om, hvordan f.eks. ondt i ryggen i nogle tilfælde kan forsvinde i løbet af få minutter, når en øre-nål bliver placeret det rigtige sted. For klienter, der lider af den slags smerter, kan henvisning til øre-akupunktur være en oplagt mulighed.
Adskillige deltagere stillede bagefter op som prøve-kaniner, da Christina gav tilbuddet. Christina tjekker kropsholdningen for at lokalisere, hvor der er skævheder, og placerer en øre-nål i forhold til det, hun ser.
v/ Irina Gaukasian
Irina har fået penge fra bl.a. Tryg-fonden til at give kvinder “af anden etnisk herkomst” viden om deres krop, især underlivet, men også om fertilitet og overgangsalder, og om hvordan helbredet påvirkes af kost, motion, arbejde og privatliv. Der findes muligheder, som også kunne bruges af NHT-vejledere, for at få støtte til sådanne kurser i “kost og livsstil”, både hos Tryg-fonden og i en lang række kommunale puljer. Det kan være en mulighed for at komme ud til nye grupper af mennesker.
v/ Anette Paulin
Anette giver et eksempel på gradvist organsvigt, og hvordan man vender udviklingen. Om årsager til bugspytkirtel-insufficiens, og hvad vi kan gøre ved det. Foredraget er blevet indspillet efterfølgende og ligger nu i modul 13 på uddannelsen.
v/ Jane Borlev
Termografi er en ikke-invasiv scanning, der bruger varme og kulde til at udpege problem-områder i kroppen. En af de store fordele er, at man kan spotte “unormal aktivitet” meget tidligt. Termografien kan lokalisere, hvor der er problemer, men kan ikke bruges til diagnose, for den kan ikke sige præcis, hvad problemet er, så der er brug for, at man følger op på det med en undersøgelse.
Termografi kan f.eks. bruges til at se, om der er betændelse ved en rodbehandlet tand – og man kan se den direkte forbindelse mellem tand og bryst (den mørke linje på planchen “Tænder og brystkræft”).
Det kan også bruges til kontrol for at tjekke, at kræft ikke vender tilbage. Jane, der har haft brystkræft, bruger selv termografi en gang om året som et tjek, der i modsætning til mammografi er ikke-invasivt, og som kan opdage evt. kræftudvikling meget tidligere end en mammografi.
Jane samarbejder med Susanne Lodahl. Man kan henvise klienter direkte til Susanne, eller man kan samle dem en dag, hvor hun så kommer ud med udstyret og scanner flere klienter efter tur – det giver noget rabat.
Link til Susanne Lodahl: https://bodyandbreastcare.dk/
v/ Cecilie Zeuthen
En del klienter føler sig ikke trygge nok ved en jod-test på huden, og her er en objektiv laboratorietest en mulighed. Over 30 klienter har fået en laboratorie-test af jod-niveauet hos Cecilie, og erfaringerne er gode. Reference-værdierne er retvisende, både hos Medivere og Verisana, og testen er ikke dyrere, end at folk er parate til at betale for den ekstra sikkerhed, der ligger i en laboratorie-test.
Cecilie tilbyder jodtest samtidig med hormontesten – det har den fordel, at de to tests kan sendes sammen, så man sparer ekstra porto. Derfor bruger Cecilie nu Verisanas jodtest, selv om den er lidt dyrere end Mediveres, så de to tests kan sendes i samme kuvert.
v/ Lene Stein
Klientberetning. Nogle klienter er så udbrændte, at de ikke er i stand til at gøre de ting, som kan hjælpe på udbrændthed. Hvad gør man så?
Lene har haft en klient, som er uddannet sygeplejerske, og som var så stress-ramt, at hun ikke var i stand til at dosere de tilskud, hun havde fået anbefalet, og ikke kunne finde ud af at bestille progesteron. Hun kunne ikke overskue noget af det, som hun fik at vide i konsultationen.
Lene tænkte pædagogisk: Hvad har denne klient brug for? Og hun besluttede at give hende bitte-små konsultationer af 5-10 minutters varighed, hvor hun fokuserede på blot én enkelt ting. Hun fik også datteren med ind over til at hjælpe med doseringen.
Det viste sig at være løsningen. Med mini-konsultationerne lykkedes det langsomt for klienten at komme tilbage på sporet, og efter 2 måneder havde hun fået så meget overskud, at hun kunne bruge de teknikker og tage de tilskud, der skulle hjælpe hende videre.
Forløbet er ganske levende beskrevet i plancherne:
v/ Kimie Machold
Klientberetning. Kvinde med dværgvækst og traumatisk barndom, hvor moderen begik selvmord. Desuden har hun været elite-gymnast, hvor hun har pådraget sig 10 hjernerystelser. Hun er i dag 49 år. Ud over de klassiske overgangsalder-symptomer som hedeture kommer hun også med depression, angst og nervøsitet, som hun har prøvet alt muligt for, uden at det har hjulpet hende.
Hun gik all-in på det, der blev anbefalet, og det lønnede sig. Hun oplevede forbedringer på mange områder – og ikke mindst på det psykiske:
Tristhed og depression faldt fra 10 til 6.
Angst og nervøsitet faldt fra 10 til 4.
Se spørgeskemaet i plancherne, som også er et eksempel på det, der blev introduceret i efteruddannelsen: At sætte tal på forbedringerne. Det gør det klart for både vejleder og klient, hvilke forbedringer der er opnået i forløbet.
© Center for Naturlig Hormonterapi
webisde fra ❤
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om forskningen, gode tilbud – og tips til en sund hormonbalance.