Da jeg startede på NHT®-uddannelsen i 2016 havde jeg i forvejen en velfungerende klinik i Ebeltoft. Jeg havde en 3-årig uddannelse som heilpraktiker bag mig og flere andre kompetencer inden for bl.a. irisanalyse, Bach-terapi og organmassage. Og dog oplevede jeg, at der kom kunder, som jeg ikke kunne hjælpe. Der var noget, jeg manglede i min værktøjskasse.
På anbefaling af en kollega læste jeg bogen ‘Naturlig hormonterapi’ af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin og tænkte, at her gemmer sig en terapi der kan hjælpe mine klienter. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok i gang med uddannelsen.
Nu efter snart 4 års erfaring med NHT® må jeg konstatere, at jeg har fået en viden og en række værktøjer, der har gjort mig i stand til at hjælpe et utal af ubalancer og individuelle sygdomme hos både kvinder og mænd. Med al respekt for de tidligere uddannelser, jeg har taget, må jeg også sige, at den grad af hjælp kunne jeg ikke have givet uden NHT®-uddannelsen.
Der findes alvorlige sygdomme, som kræver behandling med de redskaber, vi lærer på NHT®-uddannelsen. Sygdomme, som har baggrund i en hormonel ubalance, bl.a. endometriose, PCOS, lichen sclerose, cystedannelser, overgangsalderens symptomer, stofskifteproblemer, ufrivillig barnløshed, ubalance efter hysterektomi, prostata besvær, visse former for migræne. Og NHT-uddannelsen har givet mig redskaberne til at rette op på disse hormonelle ubalancer.
Da jeg startede på NHT®-uddannelsen havde jeg absolut ingen forventninger om, at jeg selv kunne få hjælp. Jeg havde lichen sclerose. Og vi får jo at vide, at det er en autoimmun sygdom, man ikke kan gøre noget ved. Jeg havde da også haft det i over 10 år. Jeg havde lært mig selv nogle naturlige ”små-tricks” så jeg trods alt kunne have et normalt (sex) liv uden at benytte hormonforstyrrende creme og smertestillende midler.
Med vejledning fra Anette Paulin begyndte jeg en behandling. Efter 3-4 måneder kunne jeg mærke forandringer i skeden. Jeg overdriver ikke når jeg siger, at den blev sig selv igen indenfor mindre end et år.
Jeg er dybt taknemmelig for alt, hvad jeg har lært på NHT®-uddannelsen. Jeg er bedre i stand til at hjælpe mine kunder i klinikken. Og jeg har oplevet helbredelse på egen krop.
Selve uddannelsen er meget omfattende og meget grundig. Vi får en viden der er videnskabeligt baseret, hvilket er helt centralt for mig. Vi får et utal af videnskabelige referencer. Men uddannelsen er også konkret og nede på jorden. Al den viden vi får om hormonerne og deres samspil bliver formidlet på en måde, så vi kan relatere det til klientens symptomer og sygdom. Vi kan sætte ind med redskaber til helbredelse her og nu. Og den supervision, vi fik, gav mig tillid til at komme i gang med det i min egen klinik med det samme.
Hvad enten det handler om dine klienters sundhed eller om din egen, så kan jeg varmt anbefale uddannelsen til NHT® hormonterapeut. Du får en guldgrube af viden, og du får fantastiske redskaber til at arbejde som terapeut.
Inger Rasmussen er i dag certificeret NHT-vejleder med hjemmesiden helsepunkt.dk



