Bare jeg havde vidst det noget før...
Det hører vi tit som NHT®-vejledere. Mere og mere forskning viser, at ubalance i hormonerne spiller en væsentlig rolle for en række sygdomme, som især rammer kvinder. Når klienter får beskrevet disse sammenhænge, kan de pludselig se, at der er noget, man kan gøre ved det. Det gælder problemer som lavt stofskifte, menstruationssmerter, endometriose, PCOS og overgangsalderens besværligheder. Vi kalder det NHT Naturlig Hormonterapi®. En terapi, som er baseret på videnskabelige studier og en grundig stillingtagen til din situation og dine symptomer, som sikrer, at du kan sætte ind med præcis det, der mangler – og blive fri for alt muligt andet.
Så gå efter NHT®-certifikatet, hvis du vil have den hjælp, du har brug for, og den vejledning, som gør dig i stand til selv at tage vare på din hormonbalance resten af livet. Du kan finde en NHT-vejleder i dit område her.
Hvorfor NHT®?
Hvorfor har vi uddannet særlige NHT®-vejledere, som kan hjælpe med at rette op på hormonbalancen?
“Har min læge ikke forstand på hormoner?” spørger du måske, “og kan jeg ikke gå til min læge og få rettet op på balancen?”
Jo, din læge har forstand på hormoner, især de hormoner, der kan patenteres. Men læger er ikke uddannet til at rette op på hormonbalancen. Så det er ja til det første spørgsmål – og desværre nej til det andet. I det almene sundhedsvæsen bruger man syntetiske progestiner, der ikke kan det samme som kroppens egne hormoner, f.eks. p-piller mod endometriose. Når man skal behandle kraftige blødninger, brænder man livmoderslimhinden væk med laserstråling, og i en såkaldt “hormonbehandling” omkring overgangsalderen satser man udelukkende på østradiol, og man gør det uden at måle, hvad du rent faktisk mangler. Det er ikke behandlinger, der retter op på hormonbalancen, og det er heller ikke hensigten med dem.
Skal man rette op på hormonbalancen, må man kende status på de forskellige hormoner, så man kan se, hvad der er for meget af, og hvad der er for lidt af, og man må vejlede i retning af at få samspillet mellem hormonerne til at fungere optimalt igen. Vi kalder det NHT Naturlig Hormonterapi®, og hvordan det foregår, og hvilke principper, der ligger til grund for det, kan du få udførlig information om i bogen Naturlig hormonterapi – den første samlede beskrivelse af naturlig hormonterapi på dansk med henvisning til over 400 forskningsresultater.
Du kan også blive klogere på NHT-principperne og forskningen bag ved at læse artiklerne i vores magasin NHT-nu og følge med ved at abonnere på vores nyhedsbrev.
NHT®-certifikatet er din garanti
Forskningen i naturlige hormoner er omfattende, og NHT®-uddannelsen er den eneste uddannelse, der giver din behandler en systematisk indføring i denne forskning. Så vælg en NHT®-certificeret behandler, når du skal have forskningsbaseret vejledning i genopretning af hormonbalancen.
Certifikatet udstedes for et år ad gangen. Årstallet vil stå forneden. Det sikrer, at din behandler følger principperne for en naturlig hormonterapi, som beskrevet her, og holder sig opdateret med løbende forskning og efteruddannelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Center for Naturlig Hormonterapi, så du til enhver tid er garanteret den bedste, dokumenterede vejledning på området for bioidentiske hormoner.
Historien bag NHT®
I 2014 udkom Naturlig hormonterapi første gang, og bogen vandt hurtigt udbredelse med sin dokumentation af de naturlige, bioidentiske hormoners betydning for behandling af en lang række sygdomme. Den fortæller dig, hvordan dine hormoner fungerer, så du kan træffe dine egne beslutninger på et informeret grundlag.
Men bogens succes betød også, at hormoner blev en trend. Som behandler skulle man nu hedde noget med “hormoner”, hvis man ville være på forkant. Det har medført, at der i dag findes en hel del behandlere, som kalder sig noget med hormoner uden at kende forskningen på området. Så hold øje med NHT®-certifikatet, hvis du ønsker vejledning, der er baseret på den forskning og de principper, der er beskrevet i “Naturlig hormonterapi”. Den vejledning bliver ikke givet af andre.
Symptomer på hormonelle ubalancer
Få et fingerpeg om, hvilke ubalancer du eventuelt har, og om der er for meget eller for lidt af et bestemt hormon. Gør noget ved det i tide – så kan du undgå, at det udvikler sig til egentlig sygdom.
TEST DIG SELV: Er du på vej i overgangsalderen? Produktionen af progesteron begynder hos mange kvinder at falde allerede fra de er i midten af 30’erne. Det giver symptomer, som peger mod overgangsalderen. Tag en test og bliv klogere på dine symptomer her.