Karina Dahlgaard
Karina Dahlgaard

Jeg bliver rigtig godt klædt på til selv at have klienter​

Karina arbejdede i reklamebranchen og ledte efter noget, der gav mere mening. Hun valgte NHT-uddannelsen, selv om hun ingen erfaring havde som behandler...

Jeg har arbejdet som reklame-projektleder i 20 år, så jeg kom fra noget helt andet. På den måde adskiller jeg mig fra de fleste af mine medstuderende ved, at jeg ikke er behandler i forvejen. Men jeg havde været på udkig efter noget nyt i nogle år, fordi mit arbejde ikke rigtig gav mening for mig mere, så da jeg opdagede, at der var en del mere at sige om hormoner, end hvad jeg havde lært i skolen og hvad min læge fortalte mig, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle være min nye vej i livet.

Selvom det er et stort spring føles det helt rigtigt at have taget det. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at stortrives i et job, hvor jeg kommer til at hjælpe kvinder og mænd med at slippe af med deres hormonelle ubalancer. Og hvor jeg hver gang, jeg hjælper et menneske, også er med til at udbrede kendskabet til naturlig hormonterapi, for jeg mener virkeligt, at så vigtig viden om hormoners betydning bør komme nogle flere mennesker til gode.

Jeg kan selv se tilbage på mange år med slem PMS og migræne, og jeg kan ikke lade være med at ærgre mig over, at jeg ikke for 20 år siden vidste, at det faktisk ikke var meningen, at jeg skulle have det sådan. Men heldigvis lever jeg nu midt i overgangsalderen uden nævneværdige gener – og MIGRÆNEFRI!
Det er så vildt at være nået dertil.

Jeg tager uddannelsen ved siden af mit job og det kan sagtens lade sig gøre. Stoffet er utrolig spændende, så det føles slet ikke som lektier.
Al viden er veldokumenteret og også meget praktisk orienteret, så jeg føler at jeg bliver klædt rigtig godt på til selv at have klienter om ikke så mange måneder. Og det ser jeg rigtig meget frem til.
Hvis du læser dette, fordi du også har interesse indenfor dette felt og overvejer at tage uddannelsen, kan jeg kun opfordre dig til at springe ud i det. For det er virkelig en god, seriøs og meget vigtig uddannelse.

En kæmpe værktøjskasse

Det har været en vidunderlig rejse, skriver Torill, og det hele startede med NHT-vejledning til mig selv. Det gjorde mig så frisk, at det faktisk blev muligt for mig at studere…

Læs mere »

Mere om uddannelsen

Naturlig hormonterapi

Få sidste nyt!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om forskningen, gode tilbud – og tips til en sund hormonbalance.