Fytoøstrogener er blevet meget populære, fordi de bliver opfattet som et naturligt og ufarligt alternativ til den konventionelle østradiolbehandling, som jo medfører en øget risiko for kræft. Danske forskere lavede i 2017-18 et forsøg med dansk produceret fermenteret, økologisk rødkløver, som satte ekstra skub i rødkløver i de danske medier. Forsøget varede i 3 måneder og omfattede 62 kvinder mellem 40 og 65. Halvdelen fik placebo og den anden halvdel fik fermenteret rødkløver. Det viste sig, at kvinderne, der fik rødkløver, fik et signifikant fald i hedeture og desuden mindsket knoglenedbrydning.
Det lyder jo fantastisk, og rigtig mange kvinder skyndte sig at gå i gang med at drikke rødkløver.
Der er bare flere problemer, som bliver overset i begejstringen.
Der er forskning, som tyder på, at tilskud af rødkløver øger niveauet af østradiol i kroppen. Østradiol er netop, hvad din læge vil udskrive ved en konventionel hormonbehandling. Så måske er der ikke den store forskel på, om man tager tilskud af østradiol eller tilskud af rødkløver. Af den grund kan man heller ikke sige, at rødkløver er et ufarligt alternativ til østradiolbehandling. Hvis det får østradiolniveauet til at stige, vil det sandsynligvis medføre samme øgede risiko for kræft som tilskud med østradiol. Det er muligt, og det er ikke tilstrækkeligt undersøgt.
For hvor lang tid skal et forsøg egentlig køre, før man kan sige noget fornuftigt om kræftrisiko? Det danske forsøg varede i 3 måneder, og det længste studie med rødkløver har varet et år. Til sammenligning undersøgte WHI-studiet konventionel hormonbehandling i 5,5 år, før man konstaterede en øget risiko for brystkræft og stoppede forsøget i utide. Der kan altså gå ganske lang tid, før man begynder at se de negative konsekvenser af tilskud, og disse langtidsstudier findes ikke, når det gælder fytoøstrogener som rødkløver.
Studiet, der viste en stigning i østradiol ved indtagelse af rødkløver, var ikke statistisk signifikant – der var for få deltagere. Men det er en påmindelse om, at forholdet mellem planteøstrogener og østrogen-relateret kræft ikke er tilstrækkelig kortlagt.
Det konkluderer også 10 danske forskere i en status-artikel i “Ugeskrift for læger” med titlen Kosttilskud med planteøstrogener. Der er ikke udført studier, der er store og langvarige nok, skriver de, til at man kan udtale sig om sikkerheden ved planteøstrogener.
“Vores vurdering på baggrund af evidensen er derfor, at man generelt bør fraråde behandling med planteøstrogener, indtil der foreligger studier, der viser, at det er sikkert. Dette gælder i særdeleshed for kvinder, som har eller har haft brystkræft.”
Status-artikel i Ugeskrift for læger, oktober 2018.
Det danske forsøg over 3 måneder med fermenteret rødkløver indgår i vurderingen – og har altså ikke fået forfatterne til at erklære rødkløver for “sikkert”. Dertil har det netop varet alt for kort tid.
Hvad gør man så, hvis man gerne vil have større sikkerhed? Ja, hvis man mangler østrogen, så vil det sikre valg være østriol. Ikke at forveksle med østradiol, som er det hormon, der indgår i en konventionel hormonbehandling. Østriol er det ”svage” østrogen, og det har vist sig at have den styrke, at det ikke øger risikoen for kræft – og det har vist sig ved studier, der har varet i helt op til 10 år. Østriol har faktisk vist sig ligefrem at kunne beskytte mod kræft – blandt andet ved at hæmme ”cancer-genet” GPR30. Østriol er et andet af vores krops egne hormoner, og det er langt bedre undersøgt – og dermed et mere sikkert valg – end rødkløver. Det kan fås i håndkøb på apoteket under firmanavnet “Ovestin”.
Se en oversigt over forskningen i østriol her.
Men mangler du overhovedet østrogen? Det har vist sig, at kvinder i årene op til menopausen typisk har et højere niveau af østradiol, end de havde i de unge år – og hos ca. 5% er der også høje niveauer af østradiol i de første år efter menopausen.
Se også webinaret: “Er soya og rødkløver løsningen?”
Nogle kvinder oplever, at østrogen kan hjælpe mod hedeture, i hvert fald i en periode. Men det betyder ikke, at hedeture skyldes mangel på østrogen – for der er også andre hormoner, der har vist sig at hjælpe mod hedeture. Rent faktisk ved forskerne stadig ikke, hvad hedeture skyldes. Men det er dokumenteret, at kraftige menstruationer har at gøre med for meget østradiol, og mange kvinder har kraftige menstruationer og hedeture samtidig. Det viser, at hedeture ofte optræder sammen med et for højt østradiol-niveau, og altså ikke nogen mangel.
Se også artiklen: “Østrogener: Her er den vej, du skal undgå”
Det er den ensidige fokusering på østrogen, der er problemet her. Som om østrogen er det eneste, kvinder kan mangle. Progesteron, som er den naturlige modspiller til østradiol i kvindekroppen i hele den fertile alder, begynder ofte at falde længe inden østradiol falder – allerede i midten eller sidst i 30’erne. Og progesteron har vist sig at være et sikkert middel mod hedeture – et middel som ikke øger risikoen for brystkræft. I forhold til knoglerne har progesteron også vigtige opgaver. Østradiol bremser knoglenedbrydningen, mens progesteron sørger for opbygning af knoglevævet sammen med testosteron og andre af de opbyggende hormoner.
Progesteron fremmer også en god søvn og et godt humør, beskytter mod kognitivt forfald, angst, nervøsitet og depression – og så modvirker det de skadelige virkninger af for meget østradiol, som så mange kvinder lider af i de år: kraftige blødninger, fibromer, cyster og celleforandringer.
Der er altså god grund til at få progesteron på banen og sørge for, at der er balance i de to hormoner.
Velbefindende handler nemlig ikke om at satse på ét hormon alene – det handler om balance. Hvis man reelt mangler østrogen efter menopausen, helst bekræftet af en hormontest, så kan det være en mulighed at tage tilskud af rødkløver – eller østriol – men sørg så også for, at der er nok progesteron til at afbalancere det.
Hvis man derimod har symptomer på for meget østrogen, vil det være klogere at nøjes med progesteron. Og hvis man selv mener, at man har østrogenmangel og vil prøve rødkløver, så skal man være opmærksom på symptomer, der er signal om, at man får for meget østradiol. Det er først og fremmest vægtstigning og øget tendens til væskeophobninger, men også blødninger, der bliver kraftigere eller mere langvarige, øget PMS og nervøsitet, eventuelt depression. Man kan også få kvalme og opkastninger, svimmelhed, hovedpiner eller migræne. Hvis nogen af disse symptomer begynder eller forværres, mens man tager rødkløver, så har man fået for meget østradiol og bør ophøre med at tage det. For det er et signal om, at hormonerne er kommet helt ud af balance.
VIDEO: Anette Paulin fortæller om Femarelle og erfaringer fra klienter i webinaret:
“Er soya og rødkløver løsningen?”
“Er soya og rødkløver løsningen?”
Kilder
M N Tandrup Lambert et al: Combined Red Clover isoflavones and probiotics potently reduce menopausal vasomotor symptoms, PLOS One, June 2017
Lidegaard et al: Kosttilskud med planteøstrogener. Ugeskrift for læger, oktober 2018.
Det følgende metastudie gennemgår forskningen i rødkløver mod hedeture, og konklusionen er, at rødkløver muligvis giver en markant stigning i østradiol og dermed en risiko for, at det kan fremme brystkræft:
M Ghazanfarpour et al: Effects of red clover on hot flash and circulating hormone concentrations in menopausal women: a systematic review and meta-analysis, Avicenna J Phytomed. 2015 Nov-Dec
Tomar RS et al: Early life and adult exposure to isoflavones and breast cancer risk. J Environ Sci Health C Environ Carcinog Ecotoxicol Rev. 2008 Apr-Jun
Flere undersøgelser har vist, at der er højere niveauer af østradiol i årene op til menopausen:
Burger HG et al: Review of hormonal changes during the menopausal transition: focus on findings from the Melbourne Women’s Midlife Health Project. Hum Reprod Update. 2007
Prior JC: Ovarian aging and the perimenopausal transition: the paradox of endogenous ovarian hyperstimulation. Endocrine. 2005
Moen MH et al: Menometrorrhagia in the perimenopause is associated with increased serum estradiol. Maturitas. 2004
Prior JC: The endocrinology of perimenopause: Need for a paradigm shift. Frontiers in bioscience. 2011
Østriol har været undersøgt i 10 år og vurderes som sikkert:
Iosif CS.: Effects of protracted administration of estriol on the lower genito urinary tract. Arch Gynecol Obstet. 1992
Girgert R et al: Inhibition of GPR30 by estriol prevents growth stimulation of triple-negative breast cancer cells by 17ß-estradiol. BMC Cancer. 2014
Lappano R: Estriol acts as a GPR30 antagonist in estrogen receptor-negative breast cancer cells.
Mol Cell Endocrinol. 2010
“Here, we demonstrate for the first time that E3 acts as a GPR30 antagonist since it was able to inhibit the GPR30-mediated responses.”
Se en oversigt over forskningen i østriol her.
