Vi er vant til patenteret medicin, som er designet til en ganske bestemt virkning. Gigtmedicinen tocilizumab vil f.eks. sænke IL-6-niveauet, og det vil det altid gøre, uanset om der er for meget eller for lidt IL-6 i kroppen. Tager man derfor medicinen, hvis man har et normalt IL-6-niveau, vil man blive syg, for kroppen har brug for et vist niveau af IL-6.
Men hvis man uden videre overfører det princip til naturlige stoffer, der ikke er designet, går det galt, for her virker mange stoffer på en ganske anden måde: De kan rette op eller ned på et niveau, alt efter hvad kroppen har brug for. Og det forvirrer både læger og alternative behandlere. Vi giver nogle eksempler på den forbløffende egenskab i denne artikel.
Agnus Castus
Kyskhedstræet med det videnskabelige navn Vitex Agnus Castus er en anden urt, der har været brugt i tusinder af år, især til kvinder, fordi den virker forbedrende på hormonbalancen. Vitex AC fremmer produktionen af progesteron i 2. del af cyklus og sørger dermed for, at der er mere progesteron til at afbalancere østradiolstigningen i 1. del af cyklus. Hos mange kvinder, der har haft meget uregelmæssige menstruationer eller manglende menstruationer har Vitex AC vist sig at normalisere cyklus og bidrage til regelmæssige ægløsninger.
Vitex AC påvirker hormonerne fra hypofysen, styrehormonerne, og man har set, at Vitex AC har givet en stigning i hormonet LH, som er med til starte ægløsningen, hos kvinder, hvor LH var for lavt. Det har fået nogle behandlere til at advare mod tilskud med Vitex AC til kvinder med PCOS, som ofte har forhøjede niveauer af LH i forvejen. De overfører princippet fra den patenterede medicin, som vi jo kender så godt, og går ud fra, at Vitex AC altid vil få LH til at stige.
Men forsøg viser også, at Vitex AC kan sænke et for højt niveau af LH – og dermed også kan være meget gavnligt for kvinder med et for højt niveau af LH. Vitex AC regulerer LH hen imod det optimale niveau, uanset om det er for højt eller for lavt.
Det forklarer så også den kliniske forskning, som viser, at kvinder med PCOS får en række forbedringer af deres symptomer ved brug af Vitex AC. For eksempel har Vitex AC også vist gavnlig effekt ved hormonelt betinget acne, som er et stort problem ved PCOS.
Så det er ikke nok at kende et enkelt forskningsresultat for at give pålidelig rådgivning om Agnus Castus og PCOS. Det kræver en bred indsigt i forskningen, så man kender det særlige ved de naturlige midler: de er i stand til at regulere op eller ned, alt efter hvad kroppen har brug for. En enestående egenskab, som gælder for mange urter og naturlige hormoner, og som vi alle sammen kan nyde godt af – også kvinder med PCOS.
Effects of vitex agnes castus on hormonal imbalances in Polycystic
Ovary Syndrome
International Journal of Basic & Clinical Pharmacology, 2017
https://www.ijbcp.com/index.php/ijbcp/article/view/1857
Gynecological efficacy and chemical investigation of Vitex agnus-castus L. fruits growing in Egypt.
Nat Prod Res. 2008
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18415863
The Effects of Combined Low-Dose Oral Contraceptives and Vitex Agnus on the Improvement of Clinical and Paraclinical Parameters of Polycystic Ovarian Syndrome: A Triple-Blind, Randomized, Controlled Clinical Trial
Iran Red Crescent Med J. 2016
http://ircmj.com/en/articles/55242.html
Effect of Vitex agnus-castus plant extract on polycystic ovary syndrome complications in experimental rat model.
Asian Pac J Reprod 2019
http://www.apjr.net/article.asp?issn=2305-0500;year=2019;volume=8;issue=2;spage=63;epage=69;aulast=Hamza
DHEA
I bogen “Naturlig hormonterapi” beskriver vi et forsøg med DHEA, der viste sig at forbedre insulinfølsomheden – men kun hos de deltagere, der havde behov for det. Hos de deltagere, som ikke havde insulinresistens, skete der ingen forandringer. DHEA regulerer, hvis der er brug for det – men er der ikke et behov for at regulere, så er der ingen påvirkning af området.
Weiss EP et al.: ”Dehydroepiandrosterone (DHEA) replacement decreases insulin resistance and lowers inflammatory cytokines in aging humans.” AGING, May 2011
Læs mere om forskningen i DHEA i bogen Naturlig hormonterapi – opgør med østrogenmyten.
Progesteron
Forsøg viser, at progesteron sænker et for højt niveau af cortisol, især for højt cortisol om aftenen, som er det mest skadelige. Men progesteron sænker ikke cortisol, hvis det ikke er for højt. Hos de, der havde normale niveauer af cortisol, skete der ingen ændringer. Også progesteron kan altså regulere i retning af det optimale, hvad vi giver flere eksempler på i bogen “Naturlig hormonterapi.”
Stephenson et al.: Transdermal progesterone: effects on menopausal symptoms and on thrombotic, anticoagulant, and inflammatory factors in postmenopausal women.
Se hele artiklen om forsøget her på nht.nu.
Ashwagandha
er en kendt adaptogen urt – adaptogener gør os bedre til at håndtere stress, og planten har været brugt i den ayyurvediske medicin i over 3000 år til at styrke kroppen og især binyrerne. Flere forsøg har vist, at tilskud af ashwagandha kan sænke et for højt cortisolniveau og mindske symptomer som nervøsitet og søvnløshed. Men skal man så afholde sig fra at tage ashwagandha, hvis cortisolniveauet er for lavt? Nej, for forskningen har også vist, at ashwagandha kan have den modsatte virkning. Hvis cortisolniveaet er for lavt, fordi lang tids stress har udmattet binyrerne og man er kommet til at lide af binyretræthed, så styrker ashwagandha binyrerne, så de kan øge produktionen – og det betyder, at cortisolniveauet stiger.
Som med de fleste hormoner har cortisol et optimalt område, og både hvis cortisol er for lavt og hvis det er for højt, er det skadeligt for kroppen. Så det er vigtigt at holde cortisolniveauet indenfor det optimale område, og det kan ashwagandha altså hjælpe med til – uanset om man har for højt eller for lavt cortisolniveau.
A prospective, randomized double-blind, placebo-controlled study of safety and efficacy of a high-concentration full-spectrum extract of ashwagandha root in reducing stress and anxiety in adults.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23439798
Adaptogenic activity of a novel withanolide-free aqueous fraction from the roots of Withania somnifera Dun. (Part I+II).
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12748992/
