Danske forskere har vist, at fermenteret rødkløver kan dæmpe hedeture og – sammen med næringsstoffer – hæmme knogletab hos kvinder under og efter overgangsalderen. Forsøgene har ikke varet længe nok til at kunne sige noget om kræftrisikoen. Alligevel formoder forskerne, at risikoen vil være mindre end ved den gængse behandling med østradiol, fordi de har konstateret, at ratioen mellem østrogen-metabolitterne 2-OH og 16-OH bliver forandret, så der kommer flere af 2-OH-metabolitterne. Forskerne konkluderer: ”Disse data antyder, at isoflavoner udviser evner til at tilskynde til mindre kræftfremkaldende østrogenmetabolisme.” Bag denne konklusion ligger formodningen om, at 16-OH er den omdannelse, man skal undgå.
Den formodning har været udbredt i mange år: At 16-OH var ”det dårlige østrogen”, at det var en metabolit, som var skadelig og øgede risikoen for kræft, hvorimod 2-OH var ”det gode østrogen”, som beskyttede mod kræft. Derfor lagde man stor vægt på forholdet mellem de to metabolitter og på at forbedre forholdet ved at mindske 16-OH eller øge 2-OH.
Men denne teori er ikke blevet bekræftet af forskningen. De første studier, der kom frem, og som gav liv til teorien, var ikke særlig store, og reelt var det en tendens, man fandt i studierne i 1980’erne og 90’erne – en tendens som ikke var statistisk signifikant. Senere studier har også været uklare – eller har vist det modsatte. Allerede i 2013 var der 7 studier, som afkræftede teorien om 2-16-ratioen. Den nyeste forskning har vist, at 16-OH ikke har den betydning, som den er blevet tillagt – den virkelige skurk er en anden metabolit, nemlig 4-OH.
Det nyeste studie fra 2019 har undersøgt omdannelserne af østrogener på en lang række områder, både gennem målinger af faktiske niveauer og detaljerede forsøg i laboratoriet. Målinger hos kvinder med og uden brystkræft skød teorien om 16-OH i sænk. De viste, at niveauet af 2-OH var højere hos de kvinder, der havde brystkræft, og kvinder med brystkræft havde en ”bedre” ratio mellem 2-OH og 16-OH end kvinder uden brystkræft. Denne ratio havde altså ingen betydning for risikoen. Til gengæld var niveauet af 4-OH signifikant forhøjet hos alle, der havde brystkræft. Det var faktisk tre gange så højt som hos de, der ikke havde brystkræft, og dermed var forholdet mellem 4-OH og total antal østrogen – det vil sige hvor mange af østrogenerne, der omdannes til 4-OH – den vigtigste indikator for risikoen for at udvikle brystkræft.
I studiet indgik også laboratorieforsøg, som viste, at 4-OH både fremkalder ondartet transformation af bryst-epitelceller og stimulerer tumorvækst. Når forskerne sammenlignede virkningen af østradiol og 4-OH, så havde 4-OH en mere kræftfremkaldende virkning og en hurtigere virkning, samtidig med at 4-OH også gjorde cellerne mere modstandsdygtige over for kemoterapi – hvilket gør, at et højt niveau af 4-OH giver en kræfttype, som er vanskeligere at behandle med de konventionelle midler.
Studiet viser, at det både er niveauet af østradiol og niveauerne af østrogen-metabolitten 4-OH, som har betydning for risikoen for kræft.
Resultaterne er så klare, at forskerne ikke tøver med at kalde 4-OH en ”bio-markør for brystkræft”, og de skriver i konklusionen:
Miao S. et al., Am J Transl Res. 2019
”Sammenfattende er vores undersøgelse den mest omfattende i verden indtil nu. Vi testede over 30 metabolitter af østrogen, progesteron og androgener. Ud fra denne omfattende undersøgelse af metabolismen af kønshormonerne og risiko for brystkræft hos præmenopausale kvinder mener vi ikke, at forholdet mellem 2-OHE1: 16α-OHE1 er en klar markør for brystkræftrisiko hos præmenopausale kvinder. Imidlertid er forholdet mellem 4-hydroxymetabolitter [dvs. 4-OH, red.] og summen af østrogenerne østron og østradiol den bedste indikator, der afspejler risikoen for brystkræft. … De relative mængder af 4-hydroxyøstrogenmetabolitter og 4-hydroxyøstrogener forudsiger risikoen for brystkræft og er også vigtige faktorer i prognosen for brystkræftpatienter og valget af behandling.”
Alt i alt må man sige, at forskerne bag rødkløver-forsøget har udpeget den forkerte skurk. De har ikke målt, om rødkløver får niveauet af østradiol til at stige, og de har ikke undersøgt, om rødkløver får niveauet af 4-OH-metabolitterne til at stige, og det betyder, at de ikke har vist, at fermenteret rødkløver er mere sikkert for kvinder at tage end den konventionelle hormonbehandling med østradiol.
Hvis du ønsker at kende dine niveauer af østrogener og østrogen-metabolitter, kan du få lavet tests hos en certificeret NHT®-vejleder, som også kan rådgive dig om, hvordan du reducerer 4-OH-omdannelsen og fremmer den methylering, som uskadeliggør østrogen-metabolitterne. Find en NHT®-vejleder i dit område her.
Læs også vores tidligere artikel om rødkløver her:
Rødkløver – et usikkert alternativ?
Og se webinaret: Er soya og rødkløver løsningen?
Kilder
Den nyeste undersøgelse af østrogen-metabolitter og brystkræft
4-Hydroxy estrogen metabolite, causing genomic instability by attenuating the function of spindle-assembly checkpoint, can serve as a biomarker for breast cancer
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6731443/
Den danske forskning i rødkløver og østrogenmetabolisme
Combined bioavailable isoflavones and probiotics improve bone status and estrogen metabolism in postmenopausal osteopenic women: a randomized controlled trial
https://academic.oup.com/ajcn/article/106/3/909/4822361
Artiklen her gennemgår de 7 studier, der i 2013 ikke havde bekræftet 2:16-ratioen:
Estrogen Metabolite Ratios: Time for Us to Let Go
by Jacob Schor, ND, FABNO
https://www.townsendletter.com/Jan2013/estrogen0113.html
Se også forskeren David Zavas oversigt over østrogenmetabolismen i denne artikel
Topical Progesterone, Not Synthetic Progestins or Oral Progesterone, Should Be Considered as a Companion for Estradiol Replacement Therapy
John Lee, David Zava et al: “What Your Doctor May Not Tell You About Breast Cancer”
