Jeg havde vænnet mig til det og tog det som et faktum: det var sådan, jeg var. Der var mange ting, jeg sagde nej til – udflugter, skovture osv. – fordi jeg ikke kunne klare mig så mange timer uden et toilet – og det at tisse udenfor bare i 20 grader gav mig uvægerligt blærebetændelse.
Der var gennem tiden nogen ting, jeg havde prøvet, som hjalp lidt: hvidløgspiller hjalp, når en blærebetændelse lurede, tranebær hjalp også. MSM styrkede blæren lidt, men rigtig bedre blev det ikke. Så jeg havde affundet mig med det, men da jeg begyndte at komme i overgangsalderen, blev problemerne værre. Jeg kunne til sidst ikke holde mig mere end en time ad gangen, og jeg skulle op flere gange om natten og tisse. Det var meget bekymrende og belastende, og jeg kunne godt se, hvor det bar hen – jeg var på vej til at få inkontinens.
Så begyndte jeg på bioidentiske hormoner – progesteron og østriol – mod mine gener fra overgangsalderen: hedeture, søvnløshed, hukommelsesproblemer, manglende energi og tristhed. Efter nogle måneder begyndte jeg pludselig at lægge mærke til, at min blære havde fået det bedre. Jeg skulle ikke længere op og tisse om natten, og også om dagen gik der længere og længere tid mellem, jeg skulle på toilettet. Jeg undrede mig meget – på det tidspunkt vidste jeg slet ikke alt det om hormoner, jeg ved i dag – og i virkeligheden blev den undren starten på bogen. For jeg tænkte: hvordan kan disse naturlige hormoner udover alt det andet, de hjælper på, også hjælpe på blæren? Men det var jo i virkeligheden logisk – jeg har manglet østriol og progesteron hele livet, og derfor fik jeg blæreproblemerne, og derfor kunne tilførsel af hormonerne også hjælpe på blæren. I løbet af den næste tid – et år, halvandet år – blev min blære gradvist bedre og bedre, så jeg i dag mener, at den er blevet helt normal. Tænk, at det kan lade sig gøre – at man nærmest får en helt ny blære.
Men nu skriver mange til mig og siger: Nu har jeg taget progesteron og østriol i en måned, men det har ikke hjulpet på min blære?
Og til det må jeg jo først og fremmest svare: tålmodighed. Jeg var ikke forberedt på, at det ville hjælpe på min blære, så jeg blev positivt overrasket, da det hjalp. Nu har jeg skrevet om det, så nu forventer læserne, at det vil komme – og så kan det kun gå for langsomt. Men ting tager tid at bygge op, og desuden er det vigtigt at huske, at kroppen har sin egen prioriteringsliste. Måske er der andre ting, den prioriterer, der skal helbredes først – og så kommer turen til blæren bagefter?
Samtidig med at jeg har taget hormonerne, har jeg også lavet bækkenbundsøvelser. Det gjorde jeg også før, da havde de ikke den store effekt, men i og med at progesteron er med til at styrke musklerne, så giver øvelserne nu helt klart en virkning. Så husk også at knibe!
