“Efter livet – den nyeste viden om nærdøds-oplevelser”

af Paul Perry & Jeffrey Long
”Bevis for livet efter døden”, lyder undertitlen. Da jeg først så den, tænkte jeg: det er lige godt meget – kan man virkelig bevise det?
Forfatteren mener selv, at han har bevist det, og nu hvor jeg er færdig med bogen, vil jeg faktisk give ham ret!

Men først lidt mere om bogen: hovedforfatteren er Jeffrey Long, det er hans stemme, vi hører i bogen. Jeffrey Long er kræftlæge, men han blev meget tidligt interesseret i nærdødsoplevelser, og han satte sig for at forske i dem. Han lavede en hjemmeside, NDERF.org (Near Death Experience Research Foundation) i 1998, og i over 20 år har de nu indsamlet beretninger om nærdødsoplevelser fra mennesker overalt på jorden. Bogen er fra 2010 og gennemgår de beretninger om nærdødsoplevelser de har modtaget de første 10 år. (Det var i øvrigt også der, Anita Moorjani først beskrev sin oplevelse, som senere blev til bogen ”At dø for at leve”, og Anitas oplevelser er også med i denne bog).
Jeffrey Long har en videnskabelig tilgang til dem, og han opstiller en række kriterier eller beviser, som han kalder dem, og undersøger, hvor stærke de er. Samtidig kommer han også ind på de typiske indvendinger fra skeptikere og tilbageviser dem. Det er fantastisk læsning, og det kan selvfølgelig være individuelt, hvilke beviser, man synes er mest overbevisende – personligt blev jeg f.eks. meget berørt af historien om en lille pige, der i en nærdødsoplevelse mødte sin afdøde søster, som var død, inden hun selv blev født, og som aldrig var blevet omtalt for hende. Først da hun bagefter fortæller forældrene om hende, fortæller de hende sandheden.
Long har opstillet 9 beviser, eller typer af vidnesbyrd, som han gennemgår et af gangen og forklarer, hvorfor det ikke kan skyldes alt muligt andet, men må ses som bevis for, at der er liv efter døden og at vi mennesker ikke kun er vores krop, men vi er også et eller andet mere, som kan eksistere uden kroppen – et eller andet mere, som i virkeligheden har hjemme et helt andet sted end jorden!
Det er en bog, som helt klart kan anbefales! Hvis du er overbevist om liv efter døden, så læs den for at blive bekræftet – det er altid så dejligt at have ret, ikke?
Hvis du er i tvivl, men åben og vil gerne vide mere, så læs den – det er den mest videnskabelige og seriøse gennemgang af emnet, jeg endnu har set.
Hvis du er trist og deprimeret, så læs den for et pust af opløftende energi og et indblik i, hvad der egentlig er vigtigt her på jorden.

Del på

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Følg Anette på

Mere fra Anette's blog
Mere om emnet:

Hvad gør en læge, der selv får en alvorlig sygdom?

Hvad gør en læge, der selv får en alvorlig diagnose? Han begynder at interessere sig for den uafhængige forskning – den forskning, han ikke har lært om på lægestudiet – fordi det nu er hans eget liv, det drejer sig om.

– et magasin om
naturlig sundhed
Få vores nyhedsbrev

VI HJÆLPER KVINDER TIL AT HJÆLPE SIG SELV.

Seneste artikler

Får du for meget østrogen?

Hvor meget østrogen skal du egentlig have i en hormonbehandling for at erstatte det, du producerede i den fertile alder? Forskningen tyder på, at mange får alt for meget…

Læs mere »

© Center for Naturlig Hormonterapi

webisde fra ❤

Nyt om naturlig hormonterapi

Få sidste nyt!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om forskningen, gode tilbud – og tips til en sund hormonbalance.