Hvad gør en læge, der selv får en alvorlig sygdom?

Hvad gør en læge, der selv får en alvorlig diagnose? Han begynder at interessere sig for den uafhængige forskning - den forskning, han ikke har lært om på lægestudiet - fordi det nu er hans eget liv, det drejer sig om.

Selvforsvar mod kræft – 10 ting du selv kan gøre

Boganmeldelse

Den norske læge Øyvind Torp fik i sommeren 2016 en kræftdiagnose, og det blev startskuddet til en proces, hvor han ønskede at vide så meget som muligt om kræftens væsen og om hvilke tiltag, små som store, der kunne forbedre hans chancer for at overleve. Som han skriver i forordet:

”Hvorfor skulle de ændringer, der anbefales til forebyggelse af kræft, ikke være lige så vigtige, hvis man først havde fået sygdommen? Jeg begyndte at læse litteratur om emnet. Der fandt jeg en masse tiltag, som kunne bremse og bekæmpe kræftsygdomme i samarbejde med kirurgi, kemoterapi eller stråling. Der fandtes et uudnyttet potentiale, som jeg kunne bruge til at forbedre mine egne odds.”

Bogen beskriver både Øyvind Torps eget forløb og de valg, han har truffet, samtidig med at man får viden om kræftens egenskaber og teorier om årsager. Øyvind Torp beskriver den metaboliske teori, der handler om, at kræftcellerne ikke kan producere energi på normal vis, men er afhængige af sukker. Bogen giver også konkrete anvisninger på, hvordan man bruger den viden til at udsulte kræftcellerne. Som han skriver i bogen: ”Mit mantra blev: Svulsten må ikke fodres!”

Der er mange konkrete råd i bogen om kost, der hæmmer kræft på forskellige måder:
for eksempel fødevarer der hæmmer dannelsen af nye blodkar, fødevarer, der dæmper betændelse i kroppen og effektiviserer immunforsvaret. Derudover kommer han ind på træning, stresshåndtering og meget mere.

Bogen er let at læse og giver mange brugbare og værdifulde råd og en omfattende viden om kræftens væsen. Den er oplagt for alle, der lige har fået en kræftdiagnose – og deres nærmeste – og den burde være obligatorisk læsning på medicinstudiet. Især håber jeg, den vil blive læst af alle på kræftafdelingerne, så når en nydiagnosticeret patient spørger: Er der noget, jeg selv kan gøre?
Så får de ikke at vide, at der ikke er noget, de kan gøre – som var det svar, som Øyvind Torp fik. Men de får at vide, at der er meget, de kan gøre – og de kan begynde med at læse denne bog.

Bogen bygger videre på tidligere gode bøger om emnet, som også er omtalt i Øjvind Torps bog under ”Videre læsning”.
Heraf er to oversat til dansk:
”Anticancer – en ny måde at leve på” af den franske læge David Servan-Schreiber
”Når man snubler over sandheden” af Travis Christoffersen.

Begge disse bøger er værdifulde. “Når man snubler over sandheden” gennemgår detaljeret udviklingen af både den herskende, genetiske teori og den metaboliske teori og er noget sværere at læse. Netop dér gør Øyvind Torp et godt arbejde med at formidle viden om kræft som en metabolisk sygdom på en let tilgængelig måde.

Selvforsvar mod kræft – Ti ting du selv kan gøre
Af Øyvind Torp
Udgivet på dansk af Gads Forlag i 2020.

Del på

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Følg Anette på

Mere fra Anette's blog
Mere om emnet:
– et magasin om
naturlig sundhed
Få vores nyhedsbrev

VI HJÆLPER KVINDER TIL AT HJÆLPE SIG SELV.

Seneste artikler

Får du for meget østrogen?

Hvor meget østrogen skal du egentlig have i en hormonbehandling for at erstatte det, du producerede i den fertile alder? Forskningen tyder på, at mange får alt for meget…

Læs mere »

© Center for Naturlig Hormonterapi

webisde fra ❤

Nyt om naturlig hormonterapi

Få sidste nyt!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om forskningen, gode tilbud – og tips til en sund hormonbalance.