Så har vi fået endnu en historie om, at østrogen kan beskytte kvinders hjerner og forebygge demens. Og hver gang det sker, breder begejstringen sig hurtigt.
Det er da også en dejlig tanke. Problemet er bare, at den ikke er ny.
Og ifølge professor Eef Hogervorst, som har forsket i sammenhængen mellem hormoner, hukommelse og demens i næsten 40 år, er der stadig ikke belæg for begejstringen. Faktisk indleder hun sin artikel i den britiske avis The Telegraph med en bemærkning, der siger det hele:
“Here we go again!”
Hun skriver, at hun bliver bekymret, når nye studier bliver præsenteret, som om vi først nu har opdaget, at hormonbehandling måske kan forbedre hukommelsen og forebygge demens. For det har man forsket i siden 1950’erne – og dengang startede man også med en masse begejstring.
70 års jagt på det samme svar
Allerede i 1952 undersøgte amerikanske forskere kvinder efter overgangsalderen og fandt tilsyneladende forbedringer i den mentale funktion efter behandling med østradiol.
Det lød lovende. Men fire år senere kom en opfølgende undersøgelse. Efter et års behandling var den tidligere effekt vendt, og de samme forskere advarede nu imod behandlingen, fortæller Hogervorst.
Siden er der kommet studie efter studie.
Og ja – nogle af dem har vist positive resultater.
Men ifølge Hogervorst er problemet, at de positive effekter hovedsageligt ser ud til at være kortvarige. Hun henviser blandt andet til Cochrane-gennemgange af de randomiserede forsøg, hvor man højst finder kortvarige forbedringer hos nogle kvinder. Efter nogle måneder flader effekten ud, og efter omkring et år er den ifølge hendes gennemgang tilbage ved udgangspunktet.
Det er værd at bemærke, at Hogervorst ikke er en forsker, der afviser betydningen af hormoner for hjernen. Tværtimod. Hun har beskæftiget sig med området siden 1988 og har gennem årtier forsket netop i østrogen, hukommelse og demens. Loughborough University beskriver hendes forskning som blandt andet fokuseret på hormonernes rolle i kognitiv svækkelse og mulig forebyggelse af demens.
Det gør hendes pointe desto mere interessant: Hvorfor har vi stadig ikke fået det svar, vi har ledt efter i mere end 70 år?
Det nye studie
Og nu er det spørgsmål igen blevet aktuelt.
Et nyt britisk studie har undersøgt 183.450 kvinder fra UK Biobank og fulgt dem i gennemsnitligt 13,3 år. Kvinder, der havde brugt HRT i mindst et år eller stadig brugte HRT ved undersøgelsens start, havde en 10 procent lavere relativ risiko for at få en demensdiagnose end kvinder, der ikke havde brugt HRT, efter forskerne havde justeret for en række faktorer.
Det lyder jo godt. Men der er en afgørende forskel på at finde en sammenhæng og at bevise en årsag. Det nye studie er et observationsstudie. Det betyder, at man kan se, at to ting optræder sammen – i dette tilfælde HRT-brug og en lavere forekomst af demens – men man kan ikke konkludere, at HRT er årsagen til forskellen.
Så hvad sker der, når man går fra observationsstudier til randomiserede, kontrollerede forsøg?
Risiko for demens
Ser man på randomiserede, placebo-kontrollerede forsøg, får man en anden historie.
Hogervorst fremhæver blandt andet ELITE- og KEEPS-studierne, hvor kvinder omkring overgangsalderen blev randomiseret til hormonbehandling eller placebo. Ingen af de to store forsøg viste en effekt på kognition. Det vil sige: Ingen effekt overhovedet i retning af at kunne forebygge demens.
Og de resultater står ikke alene.
I WHIMS-forsøgene blev ældre kvinder på 65-79 år undersøgt. Her reducerede hormonbehandling ikke risikoen for demens. For kvinder, der fik konjugerede østrogener alene, blev der tværtimod observeret en øget risiko for demens eller mild kognitiv svækkelse.
Efter 70 års forskning i østrogen mod demens, må man reelt konstatere: Der er stadig ikke gevinst. Ingen dokumentation for, at østradiol beskytter kvinders hjerner mod demens.
Besat af østradiol?
Hvorfor bliver vi ved med at spørge, hvad østradiol kan gøre for kvinders hjerner? Jeg ved det ikke, men det ligner en besættelse.
Ja, østradiol er et vigtigt hormon. Kvinder har brug for det. Det påvirker blandt andet knogler, reproduktion, kar, hjerne og en lang række andre funktioner.
Men kvinder producerer altså ikke kun østradiol. Der er progesteron. Der er testosteron. DHEA.Cortisol. Østriol. Og en lang række andre hormoner og hormonlignende signalstoffer, som indgår i et komplekst biologisk system.
Så hvorfor er det, at ét hormon igen og igen bliver gjort til hovedpersonen?
Hvorfor har forskningen i årtier forsøgt at få østradiol til at levere svaret på et problem så komplekst som demens?
Det er lidt som at have en hel stald fuld af heste – og så blive ved med at spænde den samme hest for vognen. Som ikke når i mål.
Kvinder lever ikke af østradiol alene
Når man ser på den kvindelige hormoncyklus, er der intet belæg for at gøre østradiol til hovedpersonen og alle andre hormoner til statister.
Hormonerne ændrer sig gennem cyklussen. Østradiol stiger i første del af cyklus, progesteron stiger i anden del af cyklus. De påvirker hinanden. De virker i forskellige væv og på forskellige receptorer. Og deres virkninger afhænger blandt andet af alder, dosis, tidspunkt og den biologiske sammenhæng, de indgår i.
Så i stedet for at blive ved med at spørge: ”Virker østrogen?” Så burde vi spørge: Hvilke hormoner har hjernen egentlig brug for – hvornår, i hvilke mængder og i hvilket forhold til hinanden? Hvorfor er der ingen bevidsthed om samspillet mellem hormonerne?
Eef Hogervorst minder os om, at de begejstrede opslag på sociale medier blot er en gentagelse af begejstring og skuffelser gennem 70 år. Efter mere end syv årtiers forskning har vi stadig ikke fået dokumenteret, at østradiol forebygger demens.
Det betyder ikke, at østradiol er ligegyldigt. Men tiden må snart være kommet til at stille et lidt mere grundlæggende spørgsmål:
Hvorfor bliver vi ved med at piske løs på den samme hest?
Kvinder består af mere end østradiol. Og det gør deres hjerner også.
*
Eef Vogerhorst er neuropsykolog og medforfatter til de nationale, britiske retningslinjer for hormonbehandling.
Eef Vogerhorsts artikel i The Telegraph
