Så har vi fået endnu en historie om, at østrogen kan beskytte kvinders hjerner og forebygge demens. Og hver gang det sker, breder begejstringen sig hurtigt.
Det er da også en dejlig tanke. Problemet er bare, at den ikke er ny.
Og ifølge professor Eef Hogervorst, som har forsket i sammenhængen mellem hormoner, hukommelse og demens i næsten 40 år, er der stadig ikke belæg for begejstringen. Faktisk indleder hun sin artikel i den britiske avis The Telegraph med en bemærkning, der siger det hele:
“Here we go again!”
Hun skriver, at hun bliver bekymret, når nye studier bliver præsenteret, som om vi først nu har opdaget, at hormonbehandling måske kan forbedre hukommelsen og forebygge demens. For det har man forsket i siden 1950’erne – og dengang startede man også med en masse begejstring.
70 års jagt på det samme svar
Allerede i 1952 undersøgte amerikanske forskere kvinder efter overgangsalderen og fandt tilsyneladende forbedringer i den mentale funktion efter behandling med østradiol.
Det lød lovende. Men fire år senere kom en opfølgende undersøgelse. Efter et års behandling var den tidligere effekt vendt, og de samme forskere advarede nu imod behandlingen, fortæller Hogervorst.
Siden er der kommet studie efter studie.
Og ja – nogle af dem har vist positive resultater.
Men ifølge Hogervorst er problemet, at de positive effekter hovedsageligt ser ud til at være kortvarige. Hun henviser blandt andet til Cochrane-gennemgange af de randomiserede forsøg, hvor man højst finder kortvarige forbedringer hos nogle kvinder. Efter nogle måneder flader effekten ud, og efter omkring et år er den ifølge hendes gennemgang tilbage ved udgangspunktet.
Det er værd at bemærke, at Hogervorst ikke er en forsker, der afviser betydningen af hormoner for hjernen. Tværtimod. Hun har beskæftiget sig med området siden 1988 og har gennem årtier forsket netop i østrogen, hukommelse og demens. Hun er professor ved Loughborough Universitet, der beskriver hendes forskning som blandt andet fokuseret på hormonernes rolle i kognitiv svækkelse og mulig forebyggelse af demens.
Det gør hendes pointe desto mere interessant: Hvorfor har vi stadig ikke fået det svar, vi har ledt efter i mere end 70 år?
Store, modstridende studier
Den aktuelle begejstring for “østrogenbehandling”, HRT, skyldes et nyt britisk studie fra 2026, der nåede frem til, at kvinder mellem 46 og 56 år, der havde brugt HRT i mindst et år, havde en 10 procent lavere relativ risiko for at få en demensdiagnose end kvinder, der ikke havde brugt HRT, efter forskerne havde justeret for en række faktorer.
Det lyder jo godt. Men et dansk registerstudie fra 2023, der involverede kvinder mellem 50 og 60 år, bragte de modsatte overskrifter frem i medierne: Kvinder, der brugte HRT, havde en 20% øget risiko for demens, allerede ved et års brug eller mindre, og risikoen steg med varigheden af behandlingen. Kvinder, der havde fået hormonbehandling i 12 år, havde 70% øget risiko for demens.
Ser man på randomiserede, placebo-kontrollerede forsøg, er fortællingen lige så broget.
Hogervorst fremhæver blandt andet ELITE- og KEEPS-studierne, hvor kvinder omkring overgangsalderen blev randomiseret til hormonbehandling eller placebo. ELITE-studiet havde specifikt til formål at undersøge, om det gjorde en forskel, hvilken alder man havde, når man startede på HRT. Men ingen af de to store forsøg viste en effekt på kognition. Det vil sige: Ingen effekt overhovedet i retning af at kunne forebygge demens.
I WHIMS-forsøgene blev ældre kvinder på 65-79 år undersøgt. Her reducerede hormonbehandling ikke risikoen for demens. For kvinder, der fik konjugerede østrogener alene, blev der tværtimod observeret en øget risiko for demens eller mild kognitiv svækkelse.
Efter 70 års forskning i østrogen mod demens må man reelt konstatere: Der er stadig ikke gevinst. Ingen dokumentation for, at østradiol beskytter kvinders hjerner mod demens.
Besat af østradiol?
Og her må jeg så tilføje: Hvorfor bliver vi ved med at spørge, hvad østradiol kan gøre for kvinders hjerner? Det ligner en besættelse.
Ja, østradiol er et vigtigt hormon. Kvinder har brug for det. Det påvirker blandt andet knogler, reproduktion, hjerte/kar-systemet, hjernen og en lang række andre funktioner.
Men kvinder producerer altså ikke kun østradiol. Der er progesteron. Der er testosteron. DHEA. Cortisol. Østriol. Og en lang række andre hormoner og hormonlignende signalstoffer, som indgår i et komplekst biologisk system.
Så hvorfor er det, at ét hormon igen og igen bliver gjort til hovedpersonen?
Hvorfor har forskningen i årtier forsøgt at få østradiol til at levere svaret på et problem så komplekst som demens?
Som sagt: Det ligner en besættelse. Men det er nu engang sådan, østrogen-myten ser ud i praksis, når den dominerer et helt forskningsområde. Myten om, at “østradiol er det eneste hormon, der har betydning for kvinder”. Mytens omfang og dens konsekvenser er beskrevet i bogen Naturlig hormonterapi. Og den ensidige forskning i østradiol mod demens er et vidnesbyrd om, at myten desværre lever i bedste velgående.
Det er lidt som at have en hel stald fuld af heste – og så blive ved med at spænde den samme hest for vognen. Som ikke når i mål.
Kvinder lever ikke af østradiol alene
Østrogen-myten er og bliver en myte. Når man ser på den kvindelige hormoncyklus, er der intet belæg for at gøre østradiol til hovedpersonen og alle andre hormoner til statister.
Hormonerne ændrer sig gennem cyklussen. Østradiol stiger i første del af cyklus, progesteron stiger i anden del af cyklus. De påvirker hinanden. De virker i forskellige væv og på forskellige receptorer.
Progesteron har bl.a. vist sig at bidrage til vedligeholdelse og udvikling af hjerneceller, ligesom det forbedrer signalvejene i nervesystemet ved at reparere og opbygge myelinet i nervetrådene. Tab af myelin – og dermed svækkelse af kommunikationen i nervetrådene – er en del af symptomerne ved blandt andet Alzheimers. Kunne disse egenskaber ved progesteron ikke tænkes at være relevante, når man snakker forebyggelse af demens?
I stedet for at blive ved med at spørge: ”Virker østrogen?” Så burde vi spørge: Hvilke hormoner har hjernen egentlig brug for – hvornår, i hvilke mængder og i hvilket forhold til hinanden? Hvorfor er der ingen bevidsthed om samspillet mellem hormonerne?
Eef Hogervorst minder os om, at de begejstrede opslag på sociale medier blot er en gentagelse af begejstring og skuffelser gennem 70 år. Efter mere end syv årtiers forskning har vi stadig ikke fået dokumenteret, at østradiol forebygger demens.
Det betyder ikke, at østradiol er ligegyldigt. Men tiden må snart være kommet til at stille et lidt mere grundlæggende spørgsmål:
Hvorfor bliver vi ved med at piske løs på den samme hest?
Kvinder består af mere end østradiol. Og det gør deres hjerner også.
*
Eef Hogervorst er neuropsykolog og medforfatter til de nationale, britiske retningslinjer for hormonbehandling.
Eef Hogervorsts artikel i The Telegraph
I NHT vejleder vi ikke i ensidig brug af østradiol. Vi går efter at skabe balance mellem hormonerne. Derfor ser vi heller ikke progesteron blot som et vedhæng til en østrogenbehandling. Vi ser på den forskning, som viser, at progesteron udfører mange vigtige funktioner i vores krop. Det er et hormon, der bl.a. vedligeholder hjerte/kar-systemet, hjernen og nervesystemet og beskytter os mod inflammation og autoimmun sygdom. Det er ikke et hormon, man har lyst til at mangle. Desværre er det let at komme til at mangle progesteron, f.eks. på grund af manglende ægløsning. Det kan du læse mere om under Din cyklus.
Du kan læse mere om vores tilgang til hormoner her
– og du kan se den omfattende forskning i progesterons livsvigtige funktioner her.
Hvorfor bliver forskerne ved med at fokusere på “østrogen”? Hvad driver dem, og hvad er deres begrundelse? Det ser vi på her:
Hvordan opstod det ensidige fokus på “østrogen” egentlig? Det kan du blive klogere på her:
