Operationen væltede mig af pinden

En stor muskelknude betød, at Astrid Riese fik fjernet livmoderen. Stik imod, hvad der var aftalt, fik hun også fjernet æggestokkene. Det betød, at hun gik i overgangsalder fra den ene dag til den anden. Da lægen tilbød østrogen, tog hun kontakt til en NHT-vejleder...
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

I sommeren 2020 lå jeg på ryggen på en briks hos min kosmetolog, lige inden vi skulle på sommerferie. Jeg foldede hænderne og lod dem hvile på maven – og opdagede en stor bule, som ikke forsvandt, når jeg trak maven ind. Det viste sig at være en muskelknude.
Det var også min første tanke. Fire år tidligere havde jeg nemlig været hos en gynækolog, der fortalte, at jeg havde tilbøjelighed til at danne muskelknuder. Jeg fik også at vide, at det ikke var noget, jeg skulle gøre noget ved, hvis jeg ikke havde gener. Og det havde jeg ikke, hverken når min mand og jeg var sammen, eller når jeg havde menstruation. Jeg havde ikke haft det dårligt på nogen måde, indtil jeg opdagede denne muskelknude, som viste sig at være 21 cm lang og 9 cm bred.
Jeg blev indstillet til operation i august, så jeg kunne få fjernet knuden, og dagen før havde jeg en god samtale med en kvindelig læge. Min mand var med og hjalp mig med at stille spørgsmål. Lægen vurderede også gennem undersøgelse, at det ”bare” var en stor muskelknude. Vi talte det hele igennem meget grundigt og aftalte også, at fordi muskelknuden var så stor, var de nødt til også at fjerne livmoderen.
Det lå mig meget på sinde at bevare mine æggestokke, hvis det var forsvarligt. Det vurderede lægen, at det var. Hvis det så viste sig, at knuden var ondartet, kunne jeg senere få fjernet æggestokkene ved en mindre operation.

Men på operationsdagen anbefalede den mandlige kirurg, som skulle operere mig, meget kraftigt, at jeg fik fjernet det hele. Jeg lå i sengen parat til operationen, og tankerne kørte rundt i hovedet på mig. Skulle jeg trække bremsen nu og sige, at det ikke var den aftalte operationsplan? Eller var han dygtigere end den læge, som undersøgte mig dagen forinden? Det var meget ubehageligt. Det føltes nærmest som et lille overgreb, vil jeg sige. Jeg forsøgte at argumentere i forhold til den snak, jeg havde haft med den anden læge, men han holdt meget stædigt fast. Det endte med, at jeg sagde, at så måtte han gøre det, men hvis mine æggestokke så fine ud, ville jeg gerne have, at han bevarede dem.

Da jeg vågnede efter operationen, havde jeg fået fjernet både livmoder og æggestokke. Mens jeg lå og græd i min seng, kom en overlæge ind og tilså mig. Hun sagde helt præcist til mig:
”Den plan, I havde lavet forud for operationen, var helt forsvarlig. Men man kan godt forsvare det, kirurgen gjorde, for han har haft worst-case-scenario-brillerne på.”
Problemet var bare, at jeg havde lavet en helt præcis aftale med den kvindelige læge dagen før operationen, og den var, som hun udtrykte det, mejslet i sten.

Det var en voldsomt frustrerende oplevelse, som jeg havde svært ved at fordøje. Nogle uger efter blev jeg ringet op og fik som ventet beskeden, at knuden ikke var ondartet. Lægen sagde, at han kunne tilbyde mig hormonpiller eller hormonplastre i form af østrogen, for når jeg nu ikke længere havde æggestokkene, ville jeg gå brat i overgangsalder.
Jeg spurgte: Skal jeg så ikke have taget en test, så vi ved, hvordan mit hormonspejl ser ud?
Det kan vi ikke, sagde han, for nu, da jeg havde fået fjernet æggestokkene, producerede jeg ingen hormoner.
Jeg tog også kontakt til min egen læge, som var sød og imødekommende og godt kunne forstå, at jeg ville have taget en blodprøve. Blodprøven viste, at jeg var gået i overgangsalder, men når jeg spurgte ind til bestemte hormoner eller værdier, kunne hun ikke svare. Hun sagde, at hvis jeg begyndte at få hedeture, kunne jeg få noget østrogen.
Jeg var på mange måder udbrændt. Det var en voldsom operation, jeg havde været igennem, og det væltede mig af pinden. Jeg var sygemeldt i fire uger. Det tog længere tid for mig at komme mig efter operationen, fordi jeg fik et lodret snit fra navlen og ned. Jeg kunne hverken hoste eller nyse og kunne ikke selv komme op og ned af sofaen.

Astrid Riese

Fordi min datter, der i dag er 19 år, pga. akne har været igennem et NHT-forløb, havde jeg bogen ”Naturlig hormonterapi” hjemme. Da det blev højaktuelt for mig, allerede inden operationen, begyndte jeg at kigge i den. Jeg fandt ud af, at æggestokkene stadig har funktioner og producerer hormoner, også efter overgangsalderen. Og det var en af grundene til, at jeg var så ked af, at de blev fjernet.
Min pludseligt opståede overgangsalder betød hyppige hedeture, dårlig søvn, og at jeg vågnede flere gange om natten. Jeg havde ingen energi, og psykisk var jeg langt nede.

I dag er jeg 53 år og har været i et forløb hos en NHT-vejleder gennem næsten to år, og jeg har været mega-glad for det. Jeg er vildt fascineret af det, som min vejleder kan, om hvordan hormonerne spiller sammen, det er meget kompliceret og meget spændende – og meget tankevækkende, at man ikke kan gå til sin læge og få den her type hjælp og støtte. Grundlæggende har jeg det godt nu. Jeg føler mig mere i balance og har en god energi. Jeg sover også godt. Jeg har fået en hormontest hvert halve år, så vi kan foretage de justeringer, der er nødvendige, og det vil jeg fortsætte med.

Om jeg vil anbefale NHT? Det er klart, jeg vil det. Jeg er blevet en ambassadør for det. Når man selv har så gode erfaringer, så vil man jo gerne fortælle det videre til alle, der kan have brug for det.

Del på

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
Fra Anette's blog

Hormoner har brug for vitaminer

Hormonerne er afhængige af en lang række vitaminer og mineraler. Uden dem kan de slet ikke dannes – og uden dem kan kroppen ikke udføre de vigtige ordrer, som hormonerne giver til cellerne.

Kvinde kend dine hormoner

KDHforside250px
- en bog om balance i alle aldre
Mere om emnet

Får du for meget østrogen?

Hvor meget østrogen skal du egentlig have i en hormonbehandling for at erstatte det, du producerede i den fertile alder? Forskningen tyder på, at mange får alt for meget…

Naturlig hormonterapi
– din guide til genopretning af hormonbalancen med naturlige midler

“Den bog er der virkelig brug for.”
Læge Carsten Vagn-Hansen

Læs mere om bogen

Følg os på

– et magasin om
naturlig sundhed
Få vores nyhedsbrev

Vi hjælper kvinder til at hjælpe sig selv.

Seneste artikler

Får du for meget østrogen?

Hvor meget østrogen skal du egentlig have i en hormonbehandling for at erstatte det, du producerede i den fertile alder? Forskningen tyder på, at mange får alt for meget…

Læs mere »

© Center for Naturlig Hormonterapi

webisde fra ❤

Nyt om naturlig hormonterapi

Få sidste nyt!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om forskningen, gode tilbud – og tips til en sund hormonbalance.