CENTER FOR NATURLIG HORMONTERAPI
SE FORSKNINGSKILDER UNDER ARTIKLEN
Værd at vide
Omkring 80% af alle raske kvinder har retrograd menstruation uden at få endometriose. Der skal være andre faktorer til stede, for at sygdommen kan opstå.
Kvinder med endometriose har et signifikant højere niveau af dioxin – et hormonforstyrrende stof, der skaber progesteron-resistens.
Østrogenet østradiol fremmer dannelsen af endometriose, og endometriosevævet er i stand til at forsyne sig selv med østradiol. Derfor har det kun begrænset effekt at stoppe østradiolproduktionen fra æggestokkene med p-piller.
Symptomer
Smerter omkring menstruationen er mere udtalte og varer ofte i længere tid end menstruationssmerter uden endometriose. Hvor det normalt er livmoderen, der gør ondt, så kan smerterne ved endometriose sidde mange andre steder i underlivet – ved endetarmen, æggestokkene eller andre organer. Der kan også være smerter i nederste del af ryggen.
Desuden kan man få en let feber, utilpashed, ømhed og smerter generelt i kroppen, kvalme, opkastninger og diarre omkring tidspunktet, hvor menstruationen starter, og der kan være et øget niveau af inflammation: prostaglandiner og cytokiner. Tiden omkring menstruationen kan alt i alt være meget svær at komme igennem for kvinder med endometriose.
Retrograd menstruation
Retrograd menstruation, hvor menstruationsblod med endometrialceller strømmer tilbage gennem æggelederne og sætter sig i bækkenet, angives ofte som den primære årsag til endometriose. Men studier viser, at blandt raske kvinder uden endometriose har ca. 80 procent retrograd menstruation. Så det er altså et forholdsvis normalt fænomen. Mængden af retrograd menstruation er også den samme hos kvinder med endometriose og hos raske kvinder. Så retrograd menstruation er ikke i sig selv en udløsende faktor for endometriose.
Det understreges af studier, hvor man har fundet endometriosevæv hos mænd.
Så der skal andre faktorer til for at skabe et miljø i kroppen, hvor endometriosevæv kan dannes og udvikles. Forskningen peger på flere områder, hvor der kan sættes ind mod endometriose – faktorer, som bidrager til udviklingen af sygdommen, og som vil indgå i NHT-vejledningen til dig, der har endometriose.
Østradiol
Endometriosevæv er afhængigt af det østrogen, der hedder østradiol, for at kunne dannes, og når vævet først er der, bliver det selvforsynende med østradiol, fordi det producerer sit eget østrogen via et enzym kaldet aromatase, som findes i endometriotisk væv, men ikke i normalt endometrium.
Østradiol får vævet til at vokse og overleve, uafhængigt af kroppens normale hormoncyklus. Derfor har det kun ringe effekt at stoppe menstruationerne med p-piller for at dæmpe østradiolproduktionen fra æggestokkene, for endometriosevævet producerer selv det østradiol, det har brug for, og er ikke afhængigt af kroppens naturlige østradiolproduktion.
I en NHT-vejledning går vi efter at reducere østradiol systemisk ved at hæmme selve aromatase-processen overalt i kroppen. Det vil både dæmpe østrogenpåvirkningen generelt og hæmme østradiolproduktionen i selve endometriosevævet.
En række naturlige midler fungerer som effektive aromatase-hæmmere. Et eksempel er Resveratrol. In vitro- og dyrestudier viser konsekvent, at resveratrol reducerer aromatase-ekspression og dermed lokal østradiolproduktion, hvilket er afgørende for en målrettet endometriose-behandling. Kliniske studier (især Maia et al.) antyder, at resveratrol kan forstærke effekten af hormonbehandling ved at hæmme aromatase og COX-2, hvilket reducerer både inflammation og østrogenpåvirkning.
Hormonforstyrrende stoffer
Studier har vist, at dioxin spiller en rolle for udviklingen af endometriose. Det er påvist, at kvinder med endometriose har signifikant højere niveauer af dioxin-forbindelser i forhold til kvinder uden endometriose, og der er sammenhæng mellem niveauet af dioxin og sværhedsgraden, det vil sige: Jo mere dioxin i kroppen, des værre er endometriosen.
Dioxin fremmer endometriose-miljøet på flere måder samtidig: Dels øger det østrogenpåvirkningen, idet det virker som østradiol, og dels skaber det progesteron-resistens – et udbredt problem ved endometriose. Denne resistens betyder, at progesteron ikke kan udføre den afbalancering af østradiol, som normalt skaber balance mellem de to hormoners virkemåde.
Udrensning af dioxiner kan derfor være en væsentlig faktor i at skabe et miljø, hvor endometriosevæv ikke kan trives. Studier viser, at chlorella er effektivt til denne udrensning. En af de virkningsmekanismer, der er identificeret, (Morita, K. et al. 2001), er det høje indhold af klorofyl, idet klorofyl binder dioxiner i tarmen, hvilket reducerer absorption og fremmer udskillelse.
Også sauna kan være relevant, idet dioxiner udskilles med sveden. Dette sidste har den fordel, at udskillelsen ikke belaster leveren. Du kan læse mere om udrensning af hormonforstyrrende stoffer ved hjælp af sauna og se forskningen omkring det her.
Og her kan du læse mere om dioxin: Danskere indtager langt mere dioxin end anbefalet
Inflammation
Hvor der er smerter, er der inflammation, og endometriose kan være forbundet med svære smerter. Her skal der sættes ind med anti-inflammatoriske midler. En anti-inflammatorisk kost har, sammen med Omega-3-tilskud vist gode resultater til dæmpning af smerte og inflammation (Marziali et al. 2012). Også Resveratrol har vist både aromatasehæmmende og anti-inflammatorisk effekt. (Jiang, T., et al. 2023). Curcumin, et polyfenol i gurkemeje, har også vist sig at kunne begrænse endometriose, både ved sin anti-inflammatoriske effekt (Swarnakar et al. 2009) og ved at sænke østradiolproduktionen generelt i kroppen (Zhang et al. 2013).
Progesteron
Ved at sætte ind på flere områder samtidig, så vi blandt andet får reduceret progesteron-resistens, kan vi genskabe progesteronets normale funktion som modspil til østradiol. Det naturlige progesteron, som din krop selv producerer, kan hæmme endometriosevæv på flere måder, når først resistensen er reduceret: Det fremmer decidualisering (øget prolactinsekretion), skaber apoptose (celledød) og hæmmer proliferation, dvs. hæmmer væksten af vævet. Det er opgaver, som progesteron udfører med robust effekt på endometriet, og ved at reducere progesteron-resistensen, kan man i større eller mindre grad genskabe denne effekt, også på endometriosevævet. En hormontest kan gøre dig klogere på, om din krop producerer tilstrækkeligt med progesteron.
- Bemærk: Progestinerne i p-piller undertrykker kroppens naturlige progesteron ved at forhindre ægløsning, og de sætter sig på de samme receptorer med større affinitet, så det naturlige progesteron ikke kan komme til at virke. Så hvis du tager p-piller, vil kroppens naturlige produktion af progesteron være sat ud af kraft.
Se en oversigt over forskellen på det naturlige progesteron og de patenterede progestiner her.
En multi-faktoriel tilgang
Artiklen her beskriver typiske problemområder ved endometriose. Studier viser, at retrograd menstruation er en normal proces (Halme et al., 1984; Liu et al., 1986), og at inflammation, højt østradiolniveau og hormonforstyrrende stoffer som dioxiner er afgørende faktorer, der adskiller kvinder med endometriose fra raske kvinder (Dmowski et al., 1991; Heilier et al., 2005; Bruner-Tran et al., 2010). Forskningen understøtter dermed en multi-faktoriel tilgang som den, du finder i NHT. Andre faktorer, som f.eks. stress, vægtøgning og generelt svækket immunforsvar, kan også være relevante at se på. Hvilke faktorer, der er primære drivkræfter for endometriosen, vil være individuelt. En NHT-vejleder kan hjælpe med en kortlægning af, hvor du bedst kan sætte ind i netop din situation.
Se NHT-uddannelsesleder Anette Paulin fortælle om den multi-faktorielle tilgang til endometriose og PCO i denne video.
Læs mere om progesteron-resistens, og hvordan det opstår: Progesteron-resistens – hvad er fakta?
Se tema om endometriose med podcast og videoer.
Læs nærmere om tiltag mod endometriose i bogen Naturlig hormonterapi.
Redaktion: Jens-Ole Paulin
KILDER
Retrograd menstruation hos raske kvinder
Halme, J., et al. (1984). Retrograde menstruation in healthy women and in patients with endometriosis. Obstetrics & Gynecology, 64(2), 151-154. PMID: 6234483
- Finder, at 76 % af kvinder uden endometriose har retrograd menstruation, hvilket indikerer, at det er en normal proces.
Liu, D. T., & Hitchcock, A. (1986). Endometriosis: Its association with retrograde menstruation, dysmenorrhoea and tubal pathology. British Journal of Obstetrics and Gynaecology, 93(8), 859-862. PMID: 3755632
- Finder, at retrograd menstruation forekommer hos 83 % af kvinder uden endometriose..
Endometriose hos mænd
Rei, J., et al. (2018). Endometriosis in a Man as a Rare Source of Abdominal Pain: A Case Report and Review of the Literature. Case Reports in Obstetrics and Gynecology. PMID: 29552366
Alkhatib, A., et al. (2013). Endometriosis in a Male with Cirrhosis: A Case Report. Avicenna Journal of Medicine, 3(3), 77-80. PMID: 23961435
Kim, J. H., et al. (2013). Endometriosis of the Abdominal Wall in a Male Patient Following Surgery. Gut and Liver, 7(5), 630-632. PMID: 24073329
Fukunaga, M. (2012). Endometriosis in a Male with Prostate Cancer: A Case Report. International Journal of Surgical Pathology, 20(4), 407-410. PMID: 22287673
Progesteron-resistens og dioxiner
van der Linden, P. J., et al. (1995). The effect of progesterone on endometrial tissue in vitro. Human Reproduction, 10(8), 2030-2034. PMID: 8567837
- Viser, at progesteron inducerer decidualisering og apoptose i normalt endometrium, men har svag effekt i endometriotisk væv pga. progesteronresistens.
Bruner-Tran, K. L., et al. (2006). Progesterone resistance in endometriosis: Link to failure of progesterone to induce decidualization. Molecular Human Reproduction, 12(4), 231-237. PMID: 16574761
- Demonstrerer progesteronresistens i endometriotisk væv og begrænset effekt af progesteron in vitro og in vivo, forværret af dioxiner.
Bruner-Tran, K. L., & Osteen, K. G. (2010). Dioxin and Endometrial Progesterone Resistance. Seminars in Reproductive Medicine, 28(1), 59-68. PMID: 20108184
- Beskriver, hvordan dioxiner inducerer progesteronresistens via AhR-aktivering, hvilket forværrer endometriose.
Heilier, J. F., et al. (2005). Increased dioxin-like compounds in the serum of women with peritoneal endometriosis and deep endometriotic (adenomyotic) nodules. Fertility and Sterility, 84(2), 305-312. PMID: 16084871
- Viser højere dioxinniveauer hos kvinder med endometriose, især dyb endometriose, hvilket understøtter miljøgifte som risikofaktor.
Nakano, S., et al. (2007). Chlorella (Chlorella pyrenoidosa) supplementation decreases dioxin and increases immunoglobulin A concentrations in breast milk. Journal of Medicinal Food, 10(1), 134-142. PMID: 17472477
- Viser, at Chlorella reducerer dioxinniveauer med 30 % i brystmælk, hvilket kan have potentiale til at mindske endometriose-risiko.
BUS-studiets resultater – afgiftning ved hjælp af sauna
Blood, urine, and sweat (BUS) study: monitoring and elimination of bioaccumulated toxic elements
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21057782
Resveratrol og andre terapeutiske stoffer mod endometriose
Dull, A. M., et al. (2019). Therapeutic Approaches of Resveratrol on Endometriosis via Anti-Inflammatory and Anti-Angiogenic Pathways. Molecules, 24(4), 667. PMID: 30781885.
Jiang, T., et al. (2023). Review of the Potential Therapeutic Effects and Molecular Mechanisms of Resveratrol on Endometriosis. International Journal of Women’s Health, 15, 741-763. PMID: 37200624.
Marziali, M., et al. (2012). Gluten-free diet: a new strategy for management of painful endometriosis related symptoms? Minerva Chirurgica, 67(6), 499-504.
Swarnakar et al. (2009). Curcumin arrests endometriosis by downregulation of matrix metalloproteinase-9 activity. PMID: 19374255
Zhang et al. (2013). Curcumin inhibits endometriosis endometrial cells by reducing estradiol production. PMID: 24639774