I debatten om hormonanalyser møder man indimellem påstanden: “Frie steroidhormoner transporteres ikke i røde blodlegemer, og derfor kan de ikke måles i spyt.”
Det lyder logisk ved første øjekast – men koblingen mellem de to udsagn holder ikke, når man ser på den videnskabelige dokumentation. Forskningen viser tværtimod to klare forhold:
- Røde blodlegemer kan optage og frigive steroidhormoner og fungerer dermed som en ekstra transportvej i blodbanen, ved siden af proteinbinding i plasma.
- Frie (ubundne) steroidhormoner kan påvises i spyt, hvor koncentrationen afspejler den biologisk aktive fraktion i plasma.
Disse to pointer er velunderbyggede – men de er uafhængige af hinanden. Lad os se på, hvad forskningen faktisk viser.
1. Transport i blodet: erytrocytterne er aktive spillere
Allerede klassiske studier fra 1970’90’erne dokumenterede, at steroidhormoner frit kan passere ind og ud af erytrocytmembranen. Artikler som The permeability of the human red cell membrane to steroid sex hormones og Human erythrocyte membrane uptake of progesterone viser, at progesteron, cortisol og andre steroider kan optages af røde blodlegemer og efterfølgende frigives igen.
Nyere oversigter, fx Drug transport by red blood cells (2023) og Molecular Interactions between Erythrocytes and the Endocrine System (2021), bekræfter billedet: erytrocytter fungerer ikke kun som ilttransportører, men også som dynamiske bærere af lipofile molekyler, inkl. steroidhormoner.
Det betyder, at de frie hormoner i blodet er fordelt mellem flere rum:
- Plasma, bundet til transportproteiner (fx CBG, SHBG, albumin).
- Plasma, ubundet (fri fraktion).
- Inde i erytrocytter (gennem membranoptag og frigivelse).
2. Spyt: vinduet til de frie hormoner
Parallelt hermed viser et stort antal studier, at spytprøver giver adgang til netop den frie, bioaktive fraktion af steroidhormoner. Allerede Vining et al. (1983, Hormones in Saliva) påviste, at lipofile, ukonjugerede steroider som cortisol, progesteron og testosteron passerer ind i spytkirtlerne ved diffusion, og at koncentrationen i spyt afspejler plasmaets frie hormonniveau.
Siden da er spytprøver blevet anerkendt internationalt som et stressfrit, ikke-invasivt alternativ til blodprøver, fx dokumenteret i nyere reviews (Human saliva as a diagnostic specimen, 2022). Kliniske laboratorier benytter rutinemæssigt spyt til monitorering af cortisol, progesteron og andre steroider.
Vigtigt: Denne mekanisme er uafhængig af erytrocytternes rolle. At hormoner kan transporteres i røde blodlegemer, udelukker ikke, at de samtidig kan diffundere ind i spytkirtler og måles i spyt.
Konklusion
Den videnskabelige dokumentation viser:
- Røde blodlegemer deltager i transporten af frie steroidhormoner.
- Spytprøver afspejler den ubundne, biologisk aktive fraktion af steroider i plasma.
- De to forhold er ikke indbyrdes afhængige, men hver for sig veletablerede.
Derfor er påstanden “frie hormoner kan ikke måles i spyt, fordi de ikke transporteres i erytrocytter” en fejlslutning. Realiteten er, at både erytrocytter og spyt er centrale forståelseselementer i steroidfysiologien – men på hver deres måde.
Referencer (udvalg):
- Vining RF et al. Hormones in Saliva: Mode of Entry and Consequent Implications for Clinical Interpretation. Clin Chem. 1983.
- Shlyonsky V et al. The permeability of the human red cell membrane to steroid sex hormones. Biochim Biophys Acta. 1994.
- Vasseur P et al. Human erythrocyte membrane uptake of progesterone and chemical alterations. Biochim Biophys Acta. 1969.
- Serafini N et al. Molecular Interactions between Erythrocytes and the Endocrine System. Front Physiol. 2021.
- Stankiewicz M et al. Drug transport by red blood cells. Front Pharmacol. 2023.
- Kaufman E, Lamster IB. The Diagnostic Applications of Saliva—A Review. Crit Rev Oral Biol Med. 2002.
- Yoshizawa JM et al. Human saliva as a diagnostic specimen. J Dent Res. 2022.
ChatGPT har bidraget til denne artikel.
Du kan læse mere om, hvordan spytprøver bruges i forskningen, inklusiv forskningskilder, her:
