En hjernerystelse eller en hvilken som helst anden form for udefrakommende skade på hjernen kan give varige problemer med hormonproduktionen, problemer som måske først kommer snigende flere år senere, hvor man ikke sætter dem i forbindelse med den skade, man oplevede for år tilbage. Forskningen viser, at et stort antal mennesker, som har fået en hjernerystelse, døjer med gener længe efter skaden, og det kan gå alvorligt ud over deres livskvalitet.
Hypofyse-insufficiens er den medicinske betegnelse for denne tilstand, hvor hypofysen ikke fungerer, som den skal. Studier, gengivet i Ugeskrift for Læger, viser, at det rammer mellem 28 og 68% af de mennesker, der har været ude for en hjernerystelse. Tidligere har man ment, at tilstanden var yderst sjælden, men de citerede kohortestudier fortæller altså en anden historie: Rigtig mange får senfølger, som har at gøre med hypofyse-insufficiens.
Symptomerne kan være meget forskellige, fordi hormonerne påvirker så mange funktioner i kroppen. Det afhænger først og fremmest af, hvilken såkaldt akse, der er ramt.
HPG-aksen involverer æggestokkene, og her vil det først og fremmest være kønshormonerne, der er ramt. Det vil gå ud over din cyklus og kan også påvirke fertiliteten.
Er det HPA-aksen, vil det være produktionen fra binyrebarken, der er påvirket. Her er det særligt kortisol og signalhormonet ACTH, man vil se på. Kortisol er et livsvigtigt hormon, og for lav produktion af kortisol kan have alvorlige konsekvenser på længere sigt.
Desuden er der thyroid-aksen, der involverer skjoldbruskkirtlen, så her vil det især være stofskiftet, der rammes. Det kan give symptomer som træthed, vægtøgning og kuldskærhed. Et kendetegn vil være, at signalhormonet TSH er lavt, samtidig med at den reelle produktion af stofskiftehormon, T4, også er lav. Det afsløres kun, hvis man ser på både TSH og T4. Desværre har mange læger en tendens til kun at diagnosticere ud fra TSH.
Man skal være opmærksom på, at flere akser kan være ramt samtidig.
En hjernerystelse kan opstå på flere måder, end man måske umiddelbart tænker over. Hjernen befinder sig i en væske, en form for gelé, der er med til at beskytte den i det daglige. Men det betyder også, at enhver form for stød eller pludselig bevægelse kan få den til at bevæge sig inde i kraniet og medføre skade, hvis bevægelsen er kraftig nok, som f.eks. ved piskesmæld. Mange sportsgrene kan også udsætte hjernen for kraftige stød – det forekommer ikke kun i boksning og rugby, men også i fodbold og anden holdsport.
Hvis der er tegn på hypofyse-insufficiens, vil en NHT-vejleder typisk spørge ind til, hvornår symptomerne begyndte – og få afdækket, om et hovedtraume er involveret. Ofte vil det være første gang, at de to ting kædes sammen – og erkendelsen af denne sammenhæng kan være det første skridt på vejen til at genskabe balancen – og dermed livskvaliteten.
En hjernerystelse fik årelange konsekvenser for Charlotte Holm, der blev ude af stand til at arbejde. Læs hendes beretning her.
KILDER:
Hypofyseinsufficiens efter hovedtraumer
Ugeskrift for læger, statusartikel, 16. januar 2007
JAMA Pediatr. 2017 Sep 1;171(9):879-886. doi: 10.1001/jamapediatrics.2017.1140.
Association of Concussion With Abnormal Menstrual Patterns in Adolescent and Young Women.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28672284
Pituitary. 2019 Jun;22. Pituitary dysfunction due to sports-related traumatic brain injury.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30637622
J Womens Health (Larchmt). 2010 Jun;19(6):1109-16. doi: 10.1089/jwh.2009.1740.
Women’s health outcomes after traumatic brain injury.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20469963
Front Neurol. 2018; Chronic Hypopituitarism Associated with Increased Postconcussive Symptoms Is Prevalent after Blast-Induced Mild Traumatic Brain Injury
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5825904/
Artikel, University of Washington:
Blast concussions could cause pituitary deficiencies in war vets
http://www.washington.edu/news/2013/04/29/blast-concussions-could-cause-pituitary-deficiencies-in-war-vets/
