Puberteten – når cyklus skal startes op
Puberteten starter typisk omkring 10-årsalderen, men der er et meget bredt spænd for, hvad der er normalt. Nogle piger er tidligt i gang, andre først omkring 13–14 år. I en skoleklasse vil der næsten altid være stor forskel.
Det er en periode med både fysiske og psykiske forandringer – og ofte også en følelse af at være anderledes. Hormonerne begynder for alvor at spille med.
Hos piger stiger produktionen af østadiol fra æggestokkene. Det er østadiol, der former den kvindelige krop: brystudvikling, fedtdeponering på hofter og lår, og de blødere former. Før puberteten ligner piger og drenge hinanden kropsligt – efter puberteten kan man tydeligt se forskel.
I starten af puberteten er cyklus ofte umoden. Der kan være lange perioder, hvor østadiol stiger, men uden at der sker en ægløsning. Det betyder, at progesteron ikke kommer ordentligt i spil. Og netop ubalancen mellem østadiol og progesteron er årsag til mange af de gener, vi ser i de første år med menstruation.
Man kan sammenligne cyklussen med en maskine, der skal køres i gang. I starten hakker den lidt. Den er ikke velsmurt endnu. For mange betyder det menstruationssmerter, uregelmæssige blødninger og humørsvingninger.
Det er ikke nyt. Mange voksne kvinder kan huske, at de havde smerter i starten. Men mit indtryk er, at det er blevet mere udbredt – og mere voldsomt. Og det er der nogle grunde til.
Østrogen i hverdagen
Meget forskning peger i retning af. at hormonforstyrrende kemikalier er en af synderne. Mange af de stoffer, vi omgiver os med i hverdagen, har en østrogenlignende virkning i kroppen, og det betyder, at kroppen får for meget østrogen i forhold til progesteron – det, der kaldes “østrogen-dominans”.
Derudover ser man også en klar sammenhæng med vægt og sukkerindtag. Et højt forbrug af sukker og sodavand er forbundet med en række symptomer, der har at gøre med hormonel ubalance, bl.a. tidligere pubertet og for mange androgener (testosteron).
Tips til at holde balancen
Smerter ved menstruationen er normalt i starten, men bliver det ved eller varer meget længe hver gang, så er det tegn på en hormonel ubalance, som der skal gøres noget ved. Ellers kan det udvikle sig til egentlig sygdom, som f.eks. endometriose eller PCO. Her kan der være grund til at rådføre sig med en NHT-vejleder, som kan lægge en individuel plan for en genopretning.
Men der er også nogle helt grundlæggende ting, du selv kan gøre for at sikre en sund hormonbalance:
Begrænse hormonforstyrrende stoffer i hverdagen, mindske indtaget af sukker og hurtige kulhydrater og støtte barnet i at have en sund og balanceret livsstil. Det er ikke en garanti – men det kan mindske risikoen.
Du kan læse meget mere om hormoner i puberteten og for tidlig pubertet i bogen Kvinde kend dine hormoner
Mere om emnet her på nht.dk:
Theas historie: Endelig tror jeg på mig selv
Rebeccas historie: Endometriose som 13-årig
Artikel om indhold i p-piller samt link til undersøgelse om tendens til depression hos unge piger, der starter på p-piller: Så skete det igen
