Jeg begyndte selv at søge viden

En hjernerystelse satte en stopper for Charlotte Holms arbejdsliv, og hun fik at vide, at hun aldrig ville komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Så tog hun sagen i egen hånd...
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Mit liv tog en ret voldsom drejning, da jeg som lærer på en specialskole blev sparket i hovedet og fik en meget kraftig hjernerystelse.
Efter det kæmpede jeg med voldsom hovedpine, jeg blev udmattet på ingen tid, mistede hukommelsen… jeg kunne simpelthen ikke finde ordene, når jeg blev træt. Jeg havde generelt virkelig svært ved at få hverdagen til at hænge sammen – og arbejdslivet endnu mere. Jeg fik at vide, at det var senfølger efter hjernerystelsen, men der var ikke rigtig noget at stille op. Lægerne gav mig flere forskellige typer medicin – jeg følte faktisk, at de prøvede sig lidt frem. Bl.a. fik jeg noget epilepsimedicin. Det hjalp overhovedet ikke, jeg fik bare meget voldsomme bivirkninger. Jeg blev mere sløvet og mere slukket.

Jeg begyndte selv at søge viden og fandt ud af, hvor meget kosten, kosttilskud, mindfulness og yoga faktisk kunne hjælpe mig. Det blev min vej ind til langsomt at få det bedre. Det hjalp mig så meget, at jeg efter noget tid kunne arbejde 2-3 timer om ugen som yogalærer. At vende tilbage til specialskolen var helt udelukket – min hjerne kunne bare ikke klare det.

Det fungerede sådan i omkring fem år, og jeg havde egentlig accepteret, at sådan måtte mit arbejdsliv være. Neurologerne havde jo sagt, at jeg ikke ville kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet igen, så det at kunne arbejde bare et par timer om ugen føltes faktisk som en succes for mig.

Da jeg så kom i starten af 40’erne, begyndte der at dukke nye symptomer op: uregelmæssige og meget kraftige menstruationer med stærke smerter, svedeture om natten og en tristhed om morgenen, som jeg ikke rigtig kunne forklare. Jeg har altid været til den alternative side, så jeg fandt frem til NHT – Naturlig Hormonterapi – og en vejleder, der kunne hjælpe mig.

Jeg fik lavet en hormontest, som viste tydelige hormonelle ubalancer, der passede med de symptomer, jeg oplevede. Da jeg begyndte at følge vejledningens anbefalinger, mærkede jeg allerede efter cirka en måned de første tegn på forbedring. Svedeturene og humørdykkene forsvandt.

Stille og roligt kom der flere forbedringer. Min energi vendte tilbage, og efter et halvt års tid følte jeg mig klar til at arbejde mere igen. Kroppen skulle stadig bygges op på alle planer, men den dialog med min krop, som NHT har lært mig, har gjort det muligt at tage ansvar og regulere mit liv på en måde, hvor det hele tiden gik fremad.

Den fremgang, jeg oplevede, gav mig modet og overskuddet til at bygge mit eget yoga- og sundhedshus op og tage uddannelsen som NHT-vejleder. Det liv, jeg har skabt i dag – hvor jeg arbejder 37 timer om ugen og nogle gange endda mere – ja, det kunne jeg slet ikke have forestillet mig dengang, hvor jeg kun lige kunne hænge sammen til 2-3 timer om ugen.

Det er rigtig vigtigt for mig at fortælle min historie, fordi jeg gerne vil være med til at skabe bevidsthed om, at en hjernerystelse kan gå ud over hormonbalancen. Der kan ske en skade på hypofysen, så kroppen ikke længere kan finde ud af at regulere hormonerne. Og det er også en kæmpe stressfaktor at blive så hårdt ramt, både i forhold til arbejdet og privatlivet. Begge dele er noget, der virkelig kan slå hormonerne ud af balance. Så der har den viden, jeg fik med NHT, om hormonernes betydning og hvordan man lytter til kroppen og tager den alvorligt, været guld værd.


Charlotte Holm er i dag uddannet NHT-vejleder. Du kan se hendes profil her.

Mere om senfølger efter hjernerystelse:

Del på

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
Fra Anette's blog

Kan anti-oxidanter virkelig give kræft?

Det er lykkedes forskere at give kræft til mus ved at bruge absurd høje doser og syntetiske “vitamin-analoger.” Det skal nu åbenbart bruges til at give alle anti-oxidanter et dårligt ry…

Kvinde kend dine hormoner

KDHforside250px
- en bog om balance i alle aldre
Mere om emnet

Endelig tror jeg på mig selv

Thea havde stærke smerter, angst og svær akne. Hun fik diagnosen ADD, men valgte Ritalin fra. Hun fortæller om sit møde med NHT-vejledning, og hvordan det har ændret hendes liv.

Operationen væltede mig af pinden

En stor muskelknude betød, at Astrid Riese fik fjernet livmoderen. Stik imod, hvad der var aftalt, fik hun også fjernet æggestokkene. Det betød, at hun gik i overgangsalder fra den ene dag til den anden. Da lægen tilbød østrogen, tog hun kontakt til en NHT-vejleder…

Nu kan jeg arbejde igen

Da benene begyndte at ryste ukontrolleret, gik det op for Katrine, at det ikke bare handlede om overgangsalderen. Hun gik til lægen og fik konstateret for højt stofskifte. Men efter et år på stofskiftemedicin havde hun det stadig så dårligt, at hun ikke var i stand til at arbejde.

Naturlig hormonterapi
– din guide til genopretning af hormonbalancen med naturlige midler

“Den bog er der virkelig brug for.”
Læge Carsten Vagn-Hansen

Læs mere om bogen

Følg os på

– et magasin om
naturlig sundhed
Få vores nyhedsbrev

Vi hjælper kvinder til at hjælpe sig selv.

Seneste artikler

Slog du hovedet?

Senfølger efter hjernerystelse: Ofte kommer symptomerne snigende – ekstrem træthed, kuk i menstruationerne, problemer med stofskiftet. Tegn på, at hypofysen kan være slået ud af kurs…

Læs mere »

© Center for Naturlig Hormonterapi

webisde fra ❤

Nyt om naturlig hormonterapi

Få sidste nyt!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om forskningen, gode tilbud – og tips til en sund hormonbalance.