Kroppens flittige fragtmænd

De røde blodlegemer transporterer ikke kun ilt og CO2. De fragter også hormoner, vitaminer og lægemidler. Det fremgår af den nyeste forskning.
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Der er nogen, der mener, at røde blodlegemer ikke har anden funktion end at transportere ilt og CO2 rundt i kroppen, men det er en forældet opfattelse.
Forskningen viser, at de røde blodlegemer også transporterer frie hormoner, især steroidhormoner som progesteron, cortisol, østradiol og testosteron, men også i mindre grad andre hormoner som stofskiftehormoner, og derudover også vitaminer som folat (et B-vitamin) og lægemidler som f.eks. valproat, phenytoin og hydrocortison. Sådan lyder konklusionen i en forskningsartikel fra 2023: “Drug transport by red blood cells.”, publiceret i Frontiers in Physiology.

https://www.researchgate.net/publication/377149024_Drug_transport_by_red_blood_cells
Vælg “Read full-text” eller download pdf’en for at se hele teksten

Hvordan sker bindingen?
Røde blodlegemer udgør 99% af blodets celler og har egenskaber, der gør dem ideelle til transport af naturlige stoffer og syntetiske lægemidler. De kan binde stoffer til membranen eller intracellulære proteiner.

De røde blodlegemer har, som alle andre celler, en membran, der er fedtbaseret. De frie steroidhormoner er også fedtbaserede, de er “lipofile”, som det hedder i fagsproget, og kan derfor passere gennem membranen.
Hydrofile – det vil sige vandbaserede – stoffer kræver kanaler eller transportkanaler (se billedet). Mange stoffer binder til membranens lipider eller proteiner. Nogle bliver derefter bundet i cytoplasmaet til hæmoglobin eller andre proteiner.

Fuldblod og spyt: Bedre end serum
Fundene viser, at røde blodlegemer ikke kun er passive ilt-transportører, de er også lagre og transportører af mange andre stoffer i kroppen. I fremtiden kan det derfor blive mere normalt at bruge test i fuldblod i stedet for serum, f.eks. til at overvåge dosis af lægemidler eller frie hormoner.
I NHT bruger vi spytprøver, fordi de frie hormoner diffunderer ud i spyttet, og især ved brug af transdermale hormoner er det vigtigt at kunne vurdere, om dosis er rigtig. Dertil kan man ikke bruge almindelige serum-blodprøver, hvor de røde blodlegemer sorteres fra. Man har brug for måling i fuldblod eller spyt. Vi har valgt spytprøver, fordi de ikke er invasive, og de bruges derfor også i høj grad i forskningen.

Læs mere om hormoner i spyt på nht.dk:

Del på

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
Fra Anette's blog
Mere om emnet

Slog du hovedet?

Senfølger efter hjernerystelse: Ofte kommer symptomerne snigende – ekstrem træthed, kuk i menstruationerne, problemer med stofskiftet. Tegn på, at hypofysen kan være slået ud af kurs…

Kroppens flittige fragtmænd

De røde blodlegemer transporterer ikke kun ilt og CO2. De fragter også hormoner, vitaminer og lægemidler. Det fremgår af den nyeste forskning.

Kan progesteron virke mod hedeture?

Det korte svarDer findes flere randomiserede og placebo-kontrollerede studier, som viser en effekt af progesteron mod hedeture. Her er link til tre studier. Alle tre

Følg os på

– et magasin om
naturlig sundhed
Få vores nyhedsbrev

VI HJÆLPER KVINDER TIL AT HJÆLPE SIG SELV

Seneste artikler

Slog du hovedet?

Senfølger efter hjernerystelse: Ofte kommer symptomerne snigende – ekstrem træthed, kuk i menstruationerne, problemer med stofskiftet. Tegn på, at hypofysen kan være slået ud af kurs…

Læs mere »

© Center for Naturlig Hormonterapi

webisde fra ❤

Nyt om naturlig hormonterapi

Få sidste nyt!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om forskningen, gode tilbud – og tips til en sund hormonbalance.