Rigtig mange kvinder får kvalme i de første måneder af graviditeten. Faktisk er det så udbredt, at kvalme anses for at være et typisk tegn på, at man er blevet gravid. I enkelte tilfælde bliver det alvorligt, med hyppige opkastninger, væskemangel og vægttab til følge, og så kaldes det “hyperemesis gravidarum” – for meget opkastning på grund af graviditet, og det er en tilstand som kan være farlig på grund af underernæring og væskemangel og kan kræve indlæggelse. Som regel er kvalmen dog ikke farlig, men ikke desto mindre ubehagelig. Mange har kvalme hele dagen, ikke kun om morgenen, og det kan lægge en dæmper på glæden over det kommende barn – og gøre det svært at have overskud til at klare hverdagen.
Hos de fleste stopper kvalmen efter 3. måned, men hos nogle fortsætter den hele graviditeten igennem, og det er blevet en udbredt opfattelse, at det bare er noget, man må lære at leve med. Men faktisk viser forskningen, at der er tale om en ret simpel, hormonel ubalance, som det er muligt at rette op på. Hvilken ubalance, der er tale om, får man et fingerpeg om, når man ser på, hvad der sker efter 3. måned af graviditeten – det tidspunkt, hvor kvalmen i mange tilfælde forsvinder.
Når man bliver gravid, stiger produktionen af kønshormoner fra æggestokkene – progesteron, østradiol og østriol. Men i nogle tilfælde stiger produktionen af østradiol mere og hurtigere end produktionen af progesteron fra æggestokkene, og det fører til en overvægt af østradiol. Men omkring uge 12 – altså efter 3. måned – sker der et afgørende skift. Nu er moderkagen tilstrækkeligt udviklet, og nu overtager den produktionen af hormoner og begynder at producere store mængder progesteron. Dermed bliver der i mange tilfælde rettet op på ubalancen. Der er ikke længere overvægt af østradiol – og derfor holder kvalmen hos de fleste op efter 3. måned.
For over 20 år siden begyndte den engelske læge Katharina Dalton at behandle graviditetskvalme med tilskud af progesteron – og med stor succes. Katharina Dalton brugte og forskede i progesteron mod PMS, fertilitetsproblemer, fødselsdepression og meget mere – og altså også mod graviditetskvalme. Graviditetskvalme og opkastninger i de første måneder, konkluderede hun, er et tegn på, at produktionen af progesteron fra æggestokkene ikke er tilstrækkelig, og at moderkagen endnu ikke er begyndt at udskille tilstrækkelig meget progesteron.
Katharina Dalton behandlede mange kvinder med progesteron under hele graviditeten, og ofte med meget høje doser af progesteron – med det resultat, at symptomer på for meget østradiol som kvalme og opkastninger forsvandt.
Nyere forskning bakker hendes resultater op. Forsøg viser, at progesterontilskud kan hjælpe dem, der lider af den mere alvorlige udgave: hyperemesis gravidarum.
I et forsøg blev 40 kvinder med hyperemesis gravidarum delt i to grupper. Den ene gruppe fik 300-400 mg progesteron vaginalt i 2 uger, den anden gruppe fik standardbehandlingen på hospitalet, men ikke progesteron tilskud. En 3. gruppe kvinder, som var gravide men ikke led af hyperemesis gravidarum var kontrolgruppe. Forskerne undersøgte niveauerne af østradiol og progesteron hos alle kvinderne før og efter forsøget, og det viste at før forsøget havde alle kvinderne nogenlunde samme niveau af progesteron, men kvinderne med hyperemesis gravidarum havde højere nivauer af østradiol end kvinderne i kontrolgruppen, dvs. at de havde en højere østradiol-til-progesteron-ratio. Efter tilskud med progesteron blev forholdet mellem østradiol og progesteron forbedret i den gruppe, som fik progesteron, og symptomerne på hyperemesis gravidarum forsvandt.
Forskerne konkluderer, at niveauerne af østradiol er signifikant højere hos kvinder med hyperemesis gravidarum end hos normale gravide, og at en genopretning af balancen med tilskud af progesteron fjerner symptomerne på for meget østradiol.
Kilder:
Katharina Daltons bøger:
Once a Month: Understanding and Treating PMS
Premenstrual Syndrome and Progesterone Therapy
Micronized progesterone: a beneficial new modality of treatment for Egyptian patients with hyperemesis gravidarum
http://www.endocrine-abstracts.org/ea/0029/ea0029p970.htm