Jeg kan tydeligt huske, hvem jeg var engang, før ubalancerne viste sig. Jeg var hende den smilende og energiske, hende der altid havde ja-hatten på, hende der tog initiativ og havde selvtillid. Jeg havde et godt netværk, gode venner og et arbejdsliv, hvor jeg trivedes.
Jeg begyndte på p-piller som meget ung og tog dem i en årrække. Først da jeg stoppede i starten af 20’erne, begyndte jeg for alvor at mærke, hvordan min krop reagerede. Min menstruation ændrede sig og mit humør blev mere svingende. PMS, kraftige blødninger og menstruationssmerter blev i stigende grad en fast del af mit liv. Dengang vidste jeg ikke, at hormonel prævention kan maskere underliggende ubalancer i det hormonelle system og endda føre til dem – jeg kunne bare mærke, at noget havde ændret sig markant.
En dag, da jeg var på arbejde, fik jeg et voldsomt anfald af smerter i underlivet. Jeg vidste med det samme, at det var smerter, som var meget anderledes end almindelige menstruationssmerter. Jeg måtte lægge mig på en sofa indtil en taxa kom og kørte mig hjem. Jeg var oprigtigt bange. Det var her, det gik op for mig, at der var noget alvorligt galt.
Smerterne var meget voldsomme. Især omkring menstruation havde jeg kramper, problemer med afføring, kvalme og opkast. Jeg lærte på egen krop, hvor vigtig kosten og at spise økologisk er, og at alkohol, sukker og tung mad forværrer det. Jeg lærte også, hvor afgørende det var at tage smertestillende i god tid; dengang vidste jeg ikke, at smertestillende ikke er særlig befordrende for en god hormonbalance. Frygten for, hvor slemt det ville blive næste gang, fyldte det hele – og næsten lige så meget som smerterne selv.
Der gik et par år, inden jeg blev diagnosticeret med endometriose. Dengang var det ikke noget, man talte om, og jeg kendte slet ikke sygdommen. Jeg blev tilknyttet Rigshospitalet, som fulgte og senere opererede mig, men operationen gjorde ikke den store forskel. Den hjælp, som blev tilbudt, bestod primært af p-piller eller hormonspiral, og ingen af delene havde jeg lyst til. Jeg havde jo mærket, hvad p-pillerne havde gjort ved mit humør før, og det var bare ikke vejen for mig.
Mit arbejdsliv blev hårdt ramt. Jeg havde et krævende og udadvendt karrierejob med rejser, præsentationer og lange dage. Jeg syntes, det var fantastisk sjovt, men det var jo 60-70 timer om ugen nogen gange. Og jeg måtte planlægge efter smerterne og de kraftige blødninger. Jeg var nødt til at forudse det, for hvis jeg ikke fik taget det smertestillende, så kunne jeg bare ligge ude på toilettet i fosterstilling og ønske mig hen, hvor peberet gror.
Og på et tidspunkt gik det op for mig, at jeg ikke kunne klare det længere. Jeg kunne ikke blive ved med at pakke kufferten med smertestillende piller og håndklæder, der skulle skåne lagnerne i hotelsengen.
Så jeg sagde mit job op. Jeg havde simpelthen ikke energien eller selvtilliden til at kunne løfte opgaven længere.
Privat betød det også et stort skift. Jeg valgte at flytte på landet, manglede overskud til det sociale og mistede venskaber. Jeg blev mere sårbar, grådlabil, og det mentale fyldte faktisk endnu mere end smerterne. Hvem var jeg egentlig? At miste sig selv, sin glæde og sin selvtillid er en stor sorg.
Vendepunktet for mig kom, da jeg gik til en NHT®-vejleder. Jeg kendte ikke NHT®, men jeg var parat til at prøve hvad som helst. Hvis nogen havde sagt, at jeg skulle gå baglæns rundt om blokken i måneskin, og det ville hjælpe, så havde jeg gjort det. Men der var ikke noget hokus-pokus over NHT®. Det var et forløb med fokus på livsstil, stresshåndtering, kost, vitaminer og bioidentiske hormoner. Og det var ikke et quickfix. Forbedringerne kom i små skridt, først i energi og humør, senere i mere normale blødninger og andre fysiske symptomer, der forsvandt. Men det var her, jeg for første gang oplevede, at der faktisk var noget at gøre.
Jeg har dog også oplevet, hvordan gamle vaner kan snige sig tilbage, og hvordan symptomerne så gør det samme. Det har lært mig, at det her ikke er noget, man “bliver færdig med”. Det er en livsstil. I takt med, at jeg nærmer mig overgangsalderen, bliver det endnu tydeligere, hvor følsomt mit system er – og hvor hurtigt kroppen reagerer, både når jeg passer på den, og når jeg glemmer det. Det er ikke altid nemt, for jeg vil gerne mange ting og kommer nemt til at bruge for meget af min energi, når jeg har det godt.
I dag synes jeg ikke længere sygdommen fylder. Jeg har fået glæden, energien og troen på mig selv tilbage. Jeg er blevet uddannet NHT®-vejleder, arbejder med det, jeg brænder for, og har fundet en vej, der giver mening for mig. Jeg har stadig brug for at passe på mig selv, minimere stress og ikke påtage mig for meget, men jeg kan mærke mig selv igen. Og det gør hele forskellen.
Mine oplevelser har lært mig, hvor vigtigt det er at forstå kroppens signaler, tage dem alvorligt og se på årsagssammenhænge frem for kun symptomer. Det har været vejen tilbage til mig selv.
Rikke er i dag uddannet NHT-vejleder. Du kan finde hendes profil her.
Se vores tema om endometriose med artikler og videoer her.
Se en gennemgang af de faktorer, der bidrager til, at endometriose opstår:
