Forskning: COVID-19 rammer hårdere, hvis man mangler D-vitamin eller selen

I to forskellige studier har man målt indholdet af henholdsvis selen og D-vitamin hos indlagte med COVID-19, og resultaterne er, ifølge forskerne, markante: Dødsraten er næsten 5 gange så høj ved selenmangel og næsten 20 gange så høj ved D-vitamin-mangel.

Selen-studiet er udført i Kina af et internationalt forskerhold, ledet af det britiske Surrey-universitet. Kina er særlig velegnet til studiet af selen, fordi landet både har områder med meget lavt indhold af selen i jorden – og andre områder med meget højt indhold. Der er derfor meget stor forskel på, hvor meget selen kinesere indtager med kosten, og studiet viser, at kinesere med højt indhold af selen i blodet kom sig meget hurtigere over coronavirusen end kinesere med lave niveauer af selen i kroppen. I Heilongjiang-provinsen, hvor jorden er blandt de mest selenfattige i verden og selen-indtaget derfor er meget lavt, var dødsraten af COVID-19 næsten 5 gange højere end gennemsnittet.

Forskerne understreger, at de ikke har haft mulighed for at studere andre individuelle faktorer, såsom bagvedliggende sygdom eller alder, men resultaterne er alligevel så markante, at de konkluderer: ”Den sammenhæng, vi har identificeret, er overbevisende, især i betragtning af tidligere forskning i selen og infektionssygdomme. Derfor er en omhyggelig og grundig vurdering af den rolle, selen kan spille ved COVID-19, helt sikkert berettiget og kan hjælpe med at vejlede igangværende beslutninger om folkesundhed .”

Danmark er, sammen med resten af Skandinavien, et af de områder i verden, hvor jorden er fattig på selen.

Det andet studie har undersøgt flere faktorer hos mennesker med corona-virus i Indonesien, herunder D-vitaminstatus.

Resultatet viste, at størstedelen af dødsfaldene var mænd og ældre, som havde allerede eksisterende sygdom, og som alle havde lave niveauer af D-vitamin. Derudover viste studiet, at jo lavere niveau af D-vitamin, jo større dødelighed:
Mennesker med utilstrækkelige vitamin D-niveauer (serum 25 (OH) D på 21 – 29 ng / ml) var ca. 12,55 gange mere tilbøjelige til at dø af sygdommen.
Tilfælde med regulær D-vitaminmangel (serum 25 (OH) D på <20 ng / ml) var ca. 19,12 gange mere tilbøjelige til at dø af sygdommen.
Forskerne opfordrer til, at der bliver iværksat kliniske forsøg med D-vitamin for at forbedre udfaldet for mennesker, der er smittet med COVID-19.

Ifølge sundhed.dk er der generelt mangel på D-vitamin i den danske befolkning.

Læs også artiklen Forskere: Kosttilskud bør indgå i myndighedernes strategi

Opdatering: Et internationalt studie omfattende 10 lande, herunder Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien, bekræfter, at der er en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og øget dødelighed hos Covid-19-patienterne. Læs om studiet på sciencedaily.com

Kilder:

Link identified between dietary selenium and outcome of COVID-19 disease
https://www.surrey.ac.uk/news/link-identified-between-dietary-selenium-and-outcome-covid-19-disease

https://www.sciencedaily.com/releases/2020/04/200429105907.htm

Patterns of COVID-19 Mortality and Vitamin D: An Indonesian Study
https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=3585561

Skandinavien er fattig på selen:
Encyclopedia of Soil Science, Gunnar Gissel-Nielsen, Risø

D-vitamin-mangel er udbredt i Danmark:
sundhed.dk

Denne artikel beskriver enkeltstående forskningsresultater og skal ikke ses som en generel anbefaling af de omtalte stoffer. Konklusioner om gavnlighed og virkning er forskernes egne.

Del på

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Følg Anette på

Mere fra Anette's blog
Mere om emnet:

C-vitamin kan hjælpe på fertiliteten

For lav produktion af progesteron efter ægløsningen kan bidrage til PMS og også gøre det svært at blive gravid og gennemføre en graviditet. C-vitamin kan være en hjælp.

Hormoner har brug for vitaminer

Hormonerne er afhængige af en lang række vitaminer og mineraler. Uden dem kan de slet ikke dannes – og uden dem kan kroppen ikke udføre de vigtige ordrer, som hormonerne giver til cellerne.

– et magasin om
naturlig sundhed
Få vores nyhedsbrev

VI HJÆLPER KVINDER TIL AT HJÆLPE SIG SELV.

Seneste artikler

NHT® og hormoner – kort fortalt

Der er mange påstande i omløb om NHT og hormoner. Her får du de korte svar sammen med info om de mest udbredte misforståelser.
I vores tema “Myter om hormoner” kan du dykke dybere ned i mytejagten.

Læs mere »

Får du for meget østrogen?

Hvor meget østrogen skal du egentlig have i en hormonbehandling for at erstatte det, du producerede i den fertile alder? Forskningen tyder på, at mange får alt for meget…

Læs mere »

© Center for Naturlig Hormonterapi

webisde fra ❤

Nyt om naturlig hormonterapi

Få sidste nyt!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om forskningen, gode tilbud – og tips til en sund hormonbalance.