P-piller er ikke ufarlige. For mange kvinder spiser p-piller uden at kende risikoen og uden at kende symptomerne, når noget går galt.
Professor, overlæge Øjvind Lidegaard
Det var meldingen fra Øjvind Lidegaard i Politiken tilbage i 2015. Det handler om, at der bliver informeret for dårligt om risikoen ved p-piller. Men det har tilsyneladende ikke fået lægerne til at lægge en dæmper på begejstringen. Information om p-piller minder til tider stadig om noget, der kunne være lavet af et reklamebureau. Sådan lyder indledningen om p-piller på netdoktor.dk:
“P-piller er et af de mest effektive svangerskabsforebyggende midler, der findes. Det vil sige, at p-piller kan bruges af de mange par i verden, der ønsker et aktivt og tilfredsstillende seksualliv, men ikke har noget ønske om graviditet. P-piller er et af de mest anvendte præventionsmidler i Danmark.”
Simpelthen et pragtfuldt produkt, som man straks får lyst til at gå ombord i – for det gør alle de andre jo også. Kan det blive bedre?
Bivirkningerne kommer langt nede i artiklen, og nogle af dem er slet ikke nævnt. På vejen ned til dem får man så også den falske – men udbredte – oplysning, at gestagenet i p-piller “erstatter” kroppens eget progesteron, som om det er det samme stof. Det er det ikke. Gestagenet har alvorlige bivirkninger, som dit eget progesteron ikke har – du kan se forskellene her.
Mens ulemperne ved hormonel prævention nedtones – så bliver ulemperne ved andre præventionsformer overdrevet. Om “sikre perioder” hedder det f.eks. på sundhed.dk, at de er meget usikre:
“Man vurderer, at metoden medfører graviditet i 25% af tilfældene.”
Hvad mon det er for en “man”, der vurderer det? Sikre perioder, kombineret med en cyklus-computer, er godkendt af EU som et præventionsmiddel med en sikkerhed på 98%. En mulighed, som ikke nævnes med et ord.
Sikre perioder kaldes i øvrigt “periodisk afholdenhed”, så det lyder som et munkeritual fra Middelalderen. Men sikre perioder kræver jo ikke nødvendigvis nogen form for afholdenhed. Kondom og pessar er opfundet. Det kan man bruge i stedet på de usikre dage.
Heldigvis kan kvinder tænke selv. På trods af myndighedernes forkærlighed for medicinske præventionsmidler, så har flere og flere kvinder valgt dem fra. Siden Øjvind Lidegaards advarsel i 2015 er der ifølge medstat.dk over 100.000 kvinder, der har droppet den hormonelle prævention. Dét kunne man jo også have valgt at indlede sin informations-artikel med på netdoktor.dk.
Kvinder oplever bivirkninger ved hormonel prævention, og mange ønsker at bevare en naturlig hormonproduktion så vidt muligt. Derfor er det vigtigt, at de får reel information om alternativerne.
I Kvinde kend dine hormoner gennemgår vi fordele og ulemper ved alle de tilgængelige præventionsformer, både hormonelle og ikke-hormonelle, så du kan træffe dine valg på et informeret grundlag. “Den bedste prævention” findes nemlig ikke, selv om det kan se sådan ud, når man læser de officielle infosider. Der er fordele og ulemper ved alle metoder, så det er vigtigt at vælge en metode, der passer til netop dig.
For selv om man kan opnå en meget høj sikkerhed med en cyklus-computer – i praksis lige så høj sikkerhed som med p-piller – så er det jo ikke sikkert, at det er den løsning, du vil foretrække. Det kræver en ret regelmæssig hverdag, og det kræver, at du holder øje med din cyklus. Hvis du ikke vil bruge tid eller opmærksomhed på din cyklus, så vil det nok være bedre at vælge noget andet. En kobberspiral, måske? Kondom? Femidom? Pessar? Eller p-piller, trods alt? Du kan læse om alle mulighederne og få gode råd med på vejen i kapitlet om prævention i Kvinde kend dine hormoner.
Og lige her får du listen over de faktiske bivirkninger ved hormonel prævention. Forskningen indtil nu har vist en øget risiko for:
- Infertilitet og indskrumpede æggestokke
- For lavt stofskifte
- Mindre sexlyst pga. fald i testosteron
- Depression og selvmord
- Inflammation, hjertekar-sygdom og blodpropper
- Brystkræft, kræft i hjernen, livmoderhalskræft, lungekræft og leversygdomme
Det er den virkelighed, som forskerne har afdækket – blandt andet takket være Øjvind Lidegaards forskning. Du kan finde forskningskilderne her:
