Kvinder producerer ikke patenterede stoffer i 2. del af cyklus

Oprindeligt var ”progesteron” betegnelsen for det hormon, som kvindens krop producerer i anden del af cyklus. Men så opfandt man nogle patenterede stoffer og valgte at kalde dem det samme. Resultat: Fuldstændigt kaos...
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Forestil dig, at man på ingeniør-uddannelsen gav grus og beton det samme navn, så ingeniører troede, at det var det samme. De broer, vi ville få fra ingeniører, ville brase sammen i løbet af få sekunder.

Men det er situationen på lægeuddannelsen – vidt forskellige stoffer med vidt forskellig virkning bliver tildelt det samme navn: Progesteron. De patenterede “progestiner” bliver kaldt “progesteron”, selv om de har nogle alvorlige bivirkninger, som det naturlige progesteron – det progesteron, som kvinder selv producerer – ikke har. Og det kaos, som det medfører, bliver vi til stadighed udsat for. 

Det fører til misinformation om forskningsresultater – som når danske forskere studerer p-piller og bekendtgør, at ”progesteron” øger risikoen for hjernesvulst, og det kan jo “gøre os klogere på de kvindelige kønshormoner,” som forskeren bag forsøget udtaler. Nej, det kan det ikke, for der er ingen kvindelige kønshormoner i p-piller. Der er kun patenterede progestiner, og det er de patenterede progestiner, der øger risikoen. Der findes slet ikke progesteron i p-piller. 1) 

Det fører også til systematisk misinformation af kvinder, der spørger til risikoen ved hormonbehandling i en konsultation hos lægen eller i lægebrevkasser:
”Hvis du tager et hormontilskud med en kombination af progesteron og østrogen, har du en højere risiko for at få brystkræft, end hvis du kun tager østrogen,” lyder det lægelige råd i en brevkasse. 2)
Nej, det er ikke, hvad forskningen viser. De studier, der viser højere risiko for brystkræft, er de studier, hvor man giver østrogen i kombination med et patenteret progestin. Ikke progesteron.

“Og bropillerne – skal de laves af grus eller beton?” “Det er ligemeget. Det er stort set det samme.”

Forskningen viser, at det rigtige progesteron – kvindens eget – ikke har de bivirkninger, som de patenterede progestiner har. Den forskning bliver lægerne bare ikke præsenteret for, selv om den er omfattende. 3)

Fremtrædende forskere, der har brugt hele deres karriere på at studere det naturlige progesteron, er godt trætte af denne konsekvente sammenblanding. I 2007 publicerede 9 internationalt anerkendte forskere en 57 siders afhandling, hvor de gennemgår virkningerne af de syntetiske progestiner og det naturlige progesteron. I konklusionen skriver de blandt andet:

De syntetiske progestiner har meget anderledes biologiske og behandlingsmæssige egenskaber end progesteron, og det, at man omtaler dem som en samlet gruppe, er ikke acceptabelt. 4)

Sådan lyder ordene fra eksperterne. Det er en opfordring til lægeverdenen om at interessere sig mere for de gode behandlingsresultater, der er vist med naturligt progesteron, samt en beklagelse over, at man ved at skære alle ”progestinerne” over én kam mudrer de gode resultater til med falske bivirkninger, som ikke tilhører progesteron.

Men lige meget hjælper det. Lægerne bliver ved med at kalde de patenterede progestiner for ”progesteron”, som om det var det samme stof. For det bliver de uddannet til.

Note til læger: Det stof, som kvinden producerer i den luteale fase, er ikke ”medroxy-progesteron-acetat” eller ”norethisteron” eller ”levonorgestrel”. Det er progesteron med den videnskabelige betegnelse P4. Et helt andet stof med en anden molekylær opbygning og andre virkemåder.

MPA er et af de patenterede progestiner, der bruges i den gældende hormonbehandling, bl.a. med varenavnet Provera. Og mens der er solid dokumentation for, at MPA øger risikoen for brystkræft, så viser forskningen, at det rigtige progesteron – det progesteron, som kvinder selv producerer – beskytter mod brystkræft. Det er bl.a. resultatet af et stort, klinisk forsøg, som du kan læse mere om her på bloggen.5)  Resultatet bekræftes af talrige andre studier, bl.a. laboratorieforsøg, som viser præcis, hvordan progesteron bærer sig ad med at beskytte mod brystkræft.6)  Man kender altså ikke alene virkningen, man kender også virkningsmekanismerne.

Kliniske studier, laboratorieforsøg, observationsstudier – på alle felter tegner der sig et entydigt billede: De patenterede progestiner viser alvorlige bivirkninger i form af hjerte/kar-sygdom og kræft, mens studier af progesteron viser, at dette hormon beskytter mod de samme sygdomme.

Så når din læge eller gynækolog fortæller dig, at ”progesteron giver kræft”, så skal du i dit stille sind korrigere progesteron til ”patenterede stoffer.” For det er dem, der øger risikoen for kræft – ikke dit eget kønshormon, progesteron. Men læger har typisk deres information fra metastudier, der kun omhandler de patenterede stoffer, ikke det naturlige progesteron. 3) 


Hvorfor lærer læger og gynækologer ikke at kende forskel?

Man kan undre sig over, at læger bare finder sig i at blive afskåret fra væsentlig forskning og accepterer et fagsprog, hvor vidt forskellige stoffer bliver givet det samme navn. Hvorfor forlanger de ikke en bedre uddannelse? Det handler bl.a. om en forskel i tilgangen til sygdomsbehandling.

I NHT Naturlig hormonterapi® vejleder vi ud fra et princip om at give, hvad der mangler. Her er det vigtigt at skelne imellem de patenterede stoffer og kroppens egne hormoner, for din krop kan ikke mangle et patenteret stof. Et patenteret stof kan kun patenteres, fordi det er anderledes end de hormoner, som din krop selv producerer, så de er fremmedstoffer for kroppen, og derfor kan din krop ikke mangle dem – og derfor kan de ikke bruges i NHT®.

Læger behandler generelt ikke ud fra et princip om at give, hvad der mangler, og derfor bliver de heller ikke uddannet i at rette op på hormonbalancen – og derfor har det ikke den store betydning for dem, om et stof er magen til kroppens eget, eller om det er et patenteret fremmedstof. Det er en af grundene til, at de ikke bliver orienteret om forskningen i naturligt progesteron – magen til kroppens eget – og i stedet blander det sammen med forskningen i patenterede progestiner. Det har ingen betydning ud fra deres behandlingsprincip.

Så det handler i sidste ende om, hvilken tilgang du selv ønsker. Ønsker du videnskabeligt baseret vejledning i at rette op på hormonbalancen ud fra et princip om at give, hvad der mangler, så skal du vælge en NHT®-vejleder. En NHT®-vejleder, certificeret af Center for Naturlig Hormonterapi, har sat sig ind i den forskning, der er relevant for netop den tilgang, og derfor er vi i NHT Naturlig Hormonterapi® i stand til at kende forskel på hormonerne.


En oversigt over vigtige forskelle på dit eget progesteron og de patenterede progestiner:

Mere om misforståelser i Sundhedsvæsnet – se også:

Lær at gennemskue navnetyveriet og se den omfattende dokumentation – læs kapitlet ”Sådan stjæler man et navn” samt afsnittet om ”De falske bivirkninger” i bogen Naturlig hormonterapi – opgør med østrogenmyten

Find en oversigt over NHT®-vejledere her.

Navnetyveriet har alvorlige konsekvenser, også for kræftforskningen:

Kilder
1) Pressemeddelelse i Information – klik på ”Kommentarer” for at se vores kommentar til artiklen.
https://www.information.dk/telegram/2015/01/p-piller-oeger-risikoen-hjernesvulst
Se også artiklen Det er hjerteskærende

2) Læge Anne Tjønnelands råd til en læser i magasinet ”Liv”:
http://magasinetliv.dk/din-sundhed/krop-og-velvaere/ekspert-sadan-beskytter-du-dig-mod-brystkraeft

3) Læger – også gynækologer – bliver præsenteret for forskning, der angiveligt handler om “progesteron”, men som udelukkende omhandler forskningen i patenterede progestiner. Det kan du se et eksempel på i denne artikel: Gynækologer bliver systematisk misinformeret om hormoner

4) Schumacher et al.: ”Novel perspectives for progesterone,” Endocrine Reviews 2007, vol. 28. Dansk oversættelse hentet fra ”Naturlig hormonterapi”, Vingholm 2019.

5) Single-injection depot progesterone before surgery and survival in women with operable breast cancer: a randomized controlled trial.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21670457

6) Vi præsenterer studiet i denne artikel her på bloggen:

Del på

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
Fra Anette's blog

Hormon-venlig rawbar

De fleste Raw-Bars i supermarkedet er lavet på tørrede dadler, som sender blodsukkeret på himmelfart, og det går ud over hormonbalancen. Men du kan lave din egen Rawbar, som er både sundere og billigere. Få opskriften her.

Mere om emnet

Der er forskel på østrogener

I NHT® anbefaler vi østriol som førstevalg i stedet for østradiol, hvis man har brug for østrogen, da østriol har en bedre sikkerhedsprofil. Men østriol har også sine helt egne positive virkninger, som østradiol ikke har. Se forskningen her.

P-piller og hormonspiral

Bivirkningerne ved hormonel prævention fortæller om skadevirkningerne af de patenterede progestiner. Se forskningen her.

Følg os på

– et magasin om
naturlig sundhed
Få vores nyhedsbrev

VI HJÆLPER KVINDER TIL AT HJÆLPE SIG SELV

Seneste artikler

© Center for Naturlig Hormonterapi

webisde fra ❤

Nyt om naturlig hormonterapi

Få sidste nyt!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om forskningen, gode tilbud – og tips til en sund hormonbalance.