Søger du på nettet efter “indholdet i p-piller” vil du få at vide, at de “erstatter” de kvindelige kønshormoner – og går du ind på officielle sundhedssider for at få noget at vide om hormonbehandling i overgangsalderen, vil du få lignende beskrivelser, hvor “østrogen” og “gestagen” svarer til de kvindelige kønshormoner. (Se eksempler i illustrationen til denne artikel.)
Det lyder jo smukt, at “gestagen”, som f.eks. MPA og levonorgestrel, blot erstatter det progesteron, som kvinden selv har produceret. Problemet er, at det ikke er sandt. De gestagener, der bruges i p-piller og til behandling i overgangsalderen, er patenterede stoffer, som har helt andre virkemåder end det progesteron, du selv producerer.
Bemærk: Der er ingen undtagelser. Der findes ikke noget, der hedder “bioidentiske p-piller”. Alle p-piller indeholder patenterede gestagener, ikke bioidentisk progesteron.
Her ser du nogle af de forskelle, som grundforskningen indtil nu har fundet mellem dit eget progesteron og de patenterede progestiner, som bruges i p-piller og hormonspiral – og til hormonbehandling i overgangsalderen. De fleste kvinder vil nok mene, at disse forskelle er ret væsentlige…
Planchen er hentet fra Kvinde kend dine hormoner
Sundhedslovens §15 handler om, at du skal have alle relevante informationer om en behandling, før du giver dit samtykke til den. Det kaldes informeret samtykke. I NHT mener vi, at det vil være rimeligt, at du bliver informeret om forskelle på dit eget progesteron og de patenterede progestiner, der bruges i p-piller og til hormonbehandling, før du vælger din behandling. Den information får du sjældent eller aldrig i det etablerede sundhedsvæsen. Men du får den hos en NHT-vejleder. Vi tager informeret samtykke alvorligt.
Se den bagvedliggende forskning her:
Se eksempler på progestiner, der kaldes progesteron, og hvor de bliver anvendt: