Brev fra Rebecca S. Pedersen |
Fra første gang, jeg fik menstruation som 13-årig, havde jeg voldsomme smerter og blødning. Jeg kunne slet ikke klare en almindelig skoledag. Da jeg var 14 år, mistænkte lægerne endometriose. Jeg fik p-piller af 3. generation som behandling. Egentlig ændrede det ikke på mine smerter, men jeg havde ikke menstruation så ofte, så det fandt jeg trøst i.
Da jeg var 16, blev jeg kikkertopereret og fik stillet diagnosen helt sikkert. Man fandt, at mit endometriosevæv sad bagtil ved tarmen. Det kunne forklare mine mange smerter ved afføring og generelt problemer med maven, siden jeg fik menstruation.
Jeg skulle blive ved med at tage p-piller. Der var ikke anden behandlingsmulighed, sagde lægerne.
Det fortsatte med voldsomme smerter, og jeg havde mange maveproblemer. Jeg kan huske på gymnasiet, hvor jeg dagligt havde tynd mave og måtte forlade klassen midt i timerne. Det var ikke sjovt at skulle forklare irriterede lærere, at jeg bare skulle på toilettet hele tiden.
Jeg tog meget på, jeg sov dårligt, jeg havde rigtig meget PMS, jeg græd ofte uden at kunne forklare hvorfor.
Jeg havde også problemer med at cykle og løbe, fordi mine slimhinder var så løse, at de nemt gav efter. Det endte ofte i voldsom styrtblødning.
Da jeg var 26, faldt jeg over en artikel om NHT®. På det tidspunkt havde jeg levet med smerterne i 13 år. Jeg var voldsomt desperat og hadede at have det, som jeg havde. Det tog ikke mange sekunder at beslutte, at jeg ville prøve NHT®. Jeg kontaktede en vejleder og snakkede min foreløbige historie igennem. Hun var overbevist om, at jeg kunne hjælpes, og vi satte et forløb i gang. Jeg havde bl.a. brug for progesteron og senere østriol.
Efter bare et år var jeg sluppet af med alle de gamle bivirkninger fra p-piller. Jeg havde tabt mig næsten 20 kg – jeg havde meget vand og fedt i kroppen ved start. Jeg var virkelig glad og i balance i mine følelser. OG jeg havde ingen smerter ved menstruation. Jeg fik også en ny og uvant lyst til sex. Jeg var lykkelig! Jeg følte mig som et helt nyt menneske. Og mine nærmeste og veninder kommenterede også, hvordan jeg bare var blevet en bedre og gladere udgave af mig selv.
Efter 3 -3,5 år holdt jeg stadig fast ved NHT®. Jeg fik hormontests og opfølgninger, så jeg hele tiden kunne justere. Vi arbejdede også med stresshåndtering, fordi jeg havde et meget højt niveau af cortisol.
Jeg kan huske at min vejleder syntes, at jeg skulle teste for ægløsning hver måned for at se, om det stadig aldrig kom. Det gjorde jeg i et halvt års tid, uden nogen positiv test. Jeg var ikke et sted i mit liv, hvor jeg ville have børn, så jeg skubbede det bare lidt væk i hovedet, og undlod at lade mig slå ud.
Pludselig, for 1,5 år siden, var testen positiv. Jeg havde fået ægløsning. Samtidig havde jeg fundet den mand, jeg ville leve sammen med, og det passede fantastisk nu. Vi besluttede os egentlig bare for IKKE at passe på med at blive gravid mere. Jeg havde fortalt min mand, at jeg var meget i tvivl om det overhovedet kunne lade sig gøre – for så ville vi/han ikke blive alt for skuffet. Jeg var meget bange for, at det skulle blive en umulig opgave. Men det utrolige skete – jeg blev gravid i næst-kommende cyklus.
Jeg kontaktede min vejleder igen, fordi jeg også vidste, at der var risiko for ufrivillig abort med sådan en løs slimhinde, jeg tidligere havde haft. Vi tilpassede NHT® efter min graviditet, og jeg havde absolut ingen komplikationer i graviditeten. Som ekstra bonus kastede jeg ikke op én eneste gang – fordi jeg sørgede for at have tilpas niveau af progesteron i kroppen.
Min søn er nu snart 10 uger, og han er sund og rask.
Jeg er i dag 31, og jeg er meget lykkelig over, at jeg turde tro på NHT® dengang. Men jeg er også frustreret. Det er jeg, fordi jeg jo ikke fik hjælp af de læger og specialister, som burde hjælpe piger som mig.
Jeg håber virkelig, at NHT® vil vinde vej frem.
Hilsen Rebecca S. Pedersen
Hvad er det særlige ved NHT® Naturlig Hormonterapi? At vi sætter ind med præcis det, der mangler – og ikke alt muligt andet. Ofte vil du få tilbudt p-piller ved endometriose, men er det dét, du mangler?
Hvad er årsagen til endometriose? Og hvorfor er p-piller ikke den bedste løsning? Bliv klogere på NHT® mod endometriose og menstruationssmerter i webinaret med Anette Paulin her.