fbpx

Anette's blog

Solcreme uden kemi

Solen skal omgås med varsomhed, får vi at vide. Men det skal solcreme også! Solfiltre er nemlig fyldt med skadelig kemi. Her er en guide til at undgå de værste syndere.
Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Man bliver så glad, når solen skinner …
som det hed i den gamle sang, og det bliver man stadig. Solen er en vigtig kilde til glæde, energi og ikke mindst D-vitamin, og mange mennesker – mig selv indberegnet – bliver simpelthen gladere, når solen skinner. Men hvordan er det nu lige med det med solen og sundheden? De officielle danske råd er: skygge, solhat og solcreme, og mens de to første er fine nok, så er det sværere med det sidste. Der findes ikke solcremer uden en eller anden form for skadelig kemi – desværre.

I det følgende vil jeg se lidt på de solfiltre, der er i solcremer – og nogle gange også i almindelige dagcremer mm. Der er kemiske filtre og fysiske filtre.

Kemiske filtre

En række af de værste kemiske solfiltre, som enten kan forårsage allergi eller er hormonforstyrrende, er ikke tilladte i svanemærkede solcremer, så svanemærket er et godt udgangspunkt. Men selv i de svanemærkede produkter finder du hormonforstyrrende stoffer.

Der er tale om stoffer, som i nye forsøg fra bl.a. Rigshospitalet i København har vist sig at påvirke mænds sædceller, så de har sværere ved at finde vej, og dermed kan nedsætte fertiliteten, ligesom de kan give misdannede testikler hos drengefostre.
Det er:
isoamyl p-methoxycinnamate
ethylhexyl salicylate
homosalate
ethylhexyl dimethyl paba
octocrylene
butyl methoxydibenzoylmethane
diethylamino hydroxybenzoyl hexyl benzoate

Flere af dem er tilladte i svanemærkede produkter, blandt andet den nederste: diethylamino hydroxybenzoyl hexyl benzoate.

Hvis du ikke vælger svanemærket, skal du være særlig opmærksom på disse to stoffer, som både skader miljøet og din egen hormonbalance:

Ethylhexyl methoxycinnamate, også kaldet Octinoxate
Benzophenone-3, også kaldet Oxybenzone

Ethylhexyl Methoxycinnamate sænker frigivelsen af signalhormonet LH og neurotransmittere fra hypothalamus, og det sænker også niveauerne af stofskiftehormoner i blodet.
Benzophenone-3 har vist hormonforstyrrende virkninger både som østrogen, anti-østrogen og anti-androgen.

Desuden har de to stoffer en skadelig effekt på korallerne og havets økosystemer.

De er begge tilladt i solcremer og andre plejeprodukter, men ikke tilladte i svanemærkede solcremer.

Fysiske filtre

er: titanium dioxid, Alumina – som er et aluminiumssalt, zinkoxid – skadeligt for organismer i vand, men ikke skadeligt for mennesker. Titanium dioxid er ikke i sig selv skadeligt, men det er svært at smøre ud, og derfor bruges det ofte i nanoform, og så ved man reelt ikke, om det er skadeligt. Aluminium er et metaløstrogen, og det vil også bidrage til den samlede østrogenbelastning. Det bedste valg for os mennesker er derfor en creme med et fysisk filter af zinkoxid, men det findes ikke på det danske marked. Derfor er der ikke noget “sikkert valg”, når det gælder solcremer – desværre.

Soltøj er en anden mulighed – Forbrugerrådet Tænk Kemi testede i 2017 en række produkter af solbeskyttende tøj, og der blev ikke fundet skadelig kemi i dem – så de kan være gode valg, hvis man skal være længe i solen. Se testen under kilder.

Er der solfilter i din sofa?

Det kemiske solfilter benzophenon-3 har i mange år været forbudt i svanemærkede produkter, men i undersøgelser fra Rigshospitalet af urin fra over 3000 danskere – kvinder, mænd og børn – var der benzophenon-3 i stort set alle de undersøgte urinprøver. Nogle af prøverne fra børnene var taget i vinterhalvåret, hvor man normalt ikke bruger solcreme, så hvor kommer solfiltret så fra? Det kan være fra andre cremer, som ikke decideret er mærket som solcreme, eller det kan være fra tøj, maling og møbelstoffer, der tilsættes solfiltre for at undgå afblegning. Hvis stoffet på din sofa er “farveægte”, kan det meget vel være benzophenon-3, der har æren for det.

Solcreme er altså formentlig ikke vores eneste kilde til solfiltre, og det betyder for det første, at vi skal være varsomme med brugen af solcreme. Brug det kun, hvis du ved, at du skal – eller vil – være ude i solen i mange timer. Vi har også godt af solen, den er vores bedste kilde til D-vitamin, og det er i sommermånederne at vi kan få nok og måske også lave lidt lager til vinteren. Og for det andet skal vi være opmærksomme på de andre kilder. Vælg så vidt muligt også miljømærkede produkter på de andre områder, for eksempel svanemærket maling, øko-tex eller GOTS-mærkede tekstiler – så undgår du formentlig de værste stoffer.

Så jeg mener, at de bedste råd er: nyd solen uden solcreme i minimum 15-30 minutter om dagen, undgå at blive forbrændt – alt med måde! Gå gerne med hat, det beskytter ansigtshuden og øjnene – det gjorde man også i gamle dage.

Hvis du skal bruge solcreme, så skift mellem forskellige mærker og forskellige typer af solfiltre. Vælg svanemærket eller vælg Weledas, f.eks. Sunscreen lotion SPF 30 Baby & Kids – Edelweiss – forudsat at du vil acceptere at få lidt aluminium i dig (Alumina står nederst på ingredienslisten).
Hvis du prøver på at blive gravid, vær særlig opmærksom på de solfiltre, der kan påvirke sædcellernes mobilitet – og undgå dem så vidt muligt, eller undgå solcreme i det hele taget.

Naturlige olier kan også give en vis beskyttelse, for eksempel olivenolie og kokosolie, som i reagensglasforsøg har vist SPF værdier på omkring 8. Spørgsmålet er, hvor hurtigt de trænger ind og hvor længe de reelt beskytter på huden, men de kan også være gode valg.

Kilder og videre læsning:
Nyd solen – det er sundt
https://www.madforlivet.com/viden-o…/nyd-solen-det-er-sundt/

Solen er den bedste kilde til D vitamin
https://www.madforlivet.com/…/solen-er-den-bedste-kilde-ti…/

Miljøvenlig solcreme: Hvad skal du kigge efter?
https://kemi.taenk.dk/…/miljoevenlig-solcreme-hvad-skal-du-…

Ny forskning: Flere solfiltre kan være problematiske for sædceller
https://kemi.taenk.dk/…/ny-forskning-flere-solfiltre-kan-va…

Et valg mellem sæd eller solcreme
https://www.berlingske.dk/videnskab/et-valg-mellem-saed-eller-solcreme

Soltøj: Et alternativ til kemien i solcremer?
https://kemi.taenk.dk/bl…/soltoej-et-alternativ-til-solcreme

HANNE FREDERIKSEN OG ANDERS JUUL: “Hverdagen er stopfuld af usynlige hormoner”, kronik, Politiken 10.11.2014

Kaur CD, Saraf S. In vitro sun protection factor determination of herbal oils used in cosmetics. Phcog Res 2010

Maipas S et al:Sun lotion chemicals as endocrine disruptors, HORMONES 2015

Del på

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Følg Anette på

Mere om emnet:

Bli'r du fed af din make-up?

Har du svært ved at tabe dig? Så er der grund til at tage et ekstra kig på din make-up. Kosmetik og plejeprodukter indeholder nemlig ofte hormonforstyrrende stoffer i form af fremmed-østrogener, som får kroppen til at holde på fedtvævet. Anette guider dig gennem kosmetik-junglen i denne video.

Danskere indtager langt mere dioxin end anbefalet

Vidste du, at halvdelen af den dioxin, du indtog for 11 år siden, stadig befinder sig i din krop? Så lang er halveringstiden for dette giftstof, som du har al mulig grund til at skille dig af med – ikke mindst hvis du lider af lavt stofskifte eller planlægger at blive gravid. 

Mere fra Anette's blog

Hvad gør en læge, der selv får en alvorlig sygdom?

Hvad gør en læge, der selv får en alvorlig diagnose? Han begynder at interessere sig for den uafhængige forskning – den forskning, han ikke har lært om på lægestudiet – fordi det nu er hans eget liv, det drejer sig om.

– et magasin om
naturlig sundhed
Få vores nyhedsbrev

Nyheder en gang om måneden. Ingen spam.

Seneste artikler

Der er ikke evidens for, at noget af det, der omtales på nht.dk, kan beskytte mod coronavirus.

© Center for Naturlig Hormonterapi

webisde fra ❤

Nyt om naturlig hormonterapi

Få sidste nyt!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyt om forskningen og tips til en sund hormonbalance.