Autoimmune sygdomme er en række sygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppens eget væv. Det resulterer i en betændelsestilstand, inflammation, og betyder, at det angrebne væv bliver nedbrudt.
Ofte kan man læse, at årsagerne til autoimmune sygdomme er “uklare” og “ikke afdækket”, men det er ikke helt rigtigt. Forskningen har klarlagt flere sammenhænge, som kan medvirke til autoimmun sygdom. Infektioner eller miljøgifte, herunder fremmedøstrogener, kan øge risikoen. Det samme kan næringsmangler og inflammatorisk kost. Stress kan være en udløsende faktor for udbrud eller forværring af autoimmune sygdomme. Forskningen har også vist, at balancen mellem hormonerne er vigtig. I NHT® kortlægger vi alle disse områder for at kunne give en individuel vurdering af, hvor du med fordel kan sætte ind.
Især kvinder bliver ramt
Autoimmune sygdomme rammer først og fremmest kvinder. Og i den forbindelse ser man, at en lang række af de autoimmune sygdomme bliver væsentligt forbedret eller helt forsvinder under en graviditet. Det gælder f.eks. Hashimotos, leddegigt og multipel sklerose. Det er disse sammenhænge, som har bragt forskerne på sporet af hormonernes betydning ved autoimmun sygdom.
Ubalance i hormonerne
Man ved, at hormonerne spiller en afgørende rolle i reguleringen af immunforsvaret – generelt virker østradiol stimulerende, mens progesteron og androgenerne virker dæmpende og regulerende. Ubalancer mellem disse hormoner kan derfor medvirke til, at immunforsvaret kommer ud af kontrol og begynder at angribe kroppens eget væv.
I princippet kan ethvert væv eller organ i kroppen blive angrebet, men nogle væv angribes oftere end andre, f.eks. leddene ved leddegigt, myelin i centralnervesystemet ved multipel sklerose og slimhinde- og kirtelvæv ved Sjögrens syndrom. Vi har lavet en liste over de autoimmune sygdomme, vi indtil nu har erfaring med i NHT® – ordnet efter de områder af kroppen, der bliver angrebet.
Håret
- Alopecia / Pletskaldethed
Hud og slimhinder
- Psoriasis
- Rosacea
- Lupus (hud og bindevæv)
- Lichen Sclerosus (hud og slimhinder)
- Lichen Planus / Lichen Ruber (hud og slimhinder)
- Vitiligo (manglende pigment / hvide pletter)
- Dermatitis
- Sjøgrens syndrom
Led og muskler
- Leddegigt
- Fibromyalgi
- Osteoporose / knogleskørhed (forhøjede auto-antistoffer og IL-6)
Luftvejene
- Astma
- Cystisk lungefibrose
Skjoldbrusk-kirtlen
Nervesystemet
Underlivet
Tarmen
- Colitis ulcerosa
- Crohns sygdom / Morbus Crohn
- Lymfocytær colitis
Du kan læse meget mere om hormonernes betydning for autoimmun sygdom i bogen Naturlig hormonterapi.
Hormonet progesteron spiller en afgørende rolle for reguleringen af immunsystemet hos både mænd og kvinder. Se forskningskilder her:
Forskning: Hormonernes betydning for autoimmun sygdom
Valentino R et al.: ”Hormonal pattern in women affected by rheumatoid arthritis.” J Endocrinol Invest. 1993. Se på pubmed
McMurray RW et al.: ”Sex Hormones and Systemic Lupus Erythematosus.” Arthritis & Rheumatism, Vol. 48. Download pdf
Angstwurm MW et al.: ”Cyclic plasma IL-6 levels during normal menstrual cycle.” Cytokine 1997;9. Se på pubmed
Cutolo M et al.: ”Estrogens and autoimmune diseases.” Ann N Y Acad Sci. 2006. Se på pubmed
Arnalich F et al.: ”Inadequate production of progesterone in women with systemic lupus erythematosus.” Se på pubmed
Medeiros PB et al.: ”Menstrual and hormonal alterations in juvenile systemic lupus erythematosus.” Lupus. 2009. Se på pubmed
Shabanova SS et al.: ”Ovarian function and disease activity in patients with systemic lupus erythematosus.” Clin Exp Rheumatol. 2008. Se på pubmed
Cutolo M et al.: ”Oestrogens in rheumatic diseases: friend or foe?” Rheumatology 2008. Se på Oxford Academic
Mere om emnet:
