Jeg fik min menstruation meget tidligt, allerede som 11-årig. Når jeg havde menstruation, blev jeg altid syg, fik feber og kvalme, og havde stærke smerter og PMS.
Lige siden jeg var helt lille, har jeg haft forhøjet testosteron. Jeg havde en tendens til at se muskuløs ud og var hyperaktiv . Da jeg var omkring 13 år, begyndte jeg at få angst for at gå i skole. Jeg har hele mit liv haft svært ved at koncentrere mig og sidde stille.
I 9. klasse blev jeg sendt til psykolog af lægen. Jeg havde problemer i skolen, faldt i søvn i timerne, kunne ikke sove om natten og kunne ikke koncentrere mig om, hvad folk sagde. Jeg fik diagnosen ADD, en form for ADHD, og blev sat på Ritalin, men jeg har aldrig kunnet genkende mig selv i den diagnose, og jeg valgte det fra.
Jeg var hele tiden meget ked af det og var ofte angst. Jeg havde så mange følelser, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre ved.
Det var svært at være teenager og have akne på både ryg, baller og i ansigtet.
Jeg har ikke tal på alle de gange, jeg har været hos lægen for at snakke om min hud og fortælle, hvor frustreret jeg var. Jeg fik flere gange at vide, at det ikke var så slemt, at jeg stadig var ung og at det ville gå væk med årene, men det gjorde det ikke. Jeg har spist sundt og gjort, hvad jeg kunne, for at få det bedre. Men der var ligesom ikke noget, der virkede.
Da jeg var 16-17 år, fik jeg ordineret p-piller på grund af akne, menstruationssmerter og kraftig blødning.
Det gjorde det hele endnu værre. Jeg begyndte at få flere angstanfald, humørsvingninger, vredesudbrud og cystisk akne (meget svær akne). Jeg har været igennem de fleste af de behandlinger, der tilbydes for akne. Ud over p-piller også laser, antibiotika og ansigtsbehandlinger.
Selv mine menstruationssmerter blev værre. Når jeg havde menses, kunne jeg ligge en hel dag. Jeg kan huske, at når jeg kom hjem fra skole, var jeg så træt, at jeg bare lagde mig ned på badeværelsesgulvet, hvor der var gulvvarme og bare lå, fordi jeg havde så ondt.
Som 18-årig flyttede jeg hjemmefra. Jeg har egentlig oplevet mig selv som en meget social pige, der godt kan lide at møde nye mennesker, men så fik jeg pludselig social angst. Det var meget skræmmende at møde nye mennesker, bare det at gå i forretninger var meget overvældende. Og angsten blev værre og værre.
Sådan var mit liv i flere år.
Da min mor begyndte en uddannelse som NHT-vejleder, tog hun mig ind som klient. Det viste sig, at jeg havde PCOS, Polycystisk ovariesyndrom. Jeg havde på et tidspunkt hos en gynækolog fået konstateret cyster på æggestokkene. Men gynækologen nævnte intet om PCOS og sagde bare, at det er normalt at have menstruationssmerter, det er normalt at have ømme bryster – det må man bare lære at leve med som pige og som kvinde.
Så i august 2021 startede jeg på behandling for PCOS gennem NHT, stoppede med p-pillerne, og er stadig i gang med behandlingen. Det tog lidt tid, syntes jeg, før jeg begyndte at se resultater – men jeg har nu heller aldrig været den tålmodige type.
Både mine venner og min kæreste har kunnet mærke forskel, efter jeg er begyndt med NHT. De siger, jeg har meget mere energi og er meget mere positiv. Og min hud er blevet meget bedre, jeg har ikke længere de store cystiske akne-udbrud. I det hele taget går det fremad.
I januar-februar 2022 kunne jeg for alvor mærke positive ændringer. Jeg begyndte at få mere overskud, og i januar startede jeg igen på skolen efter en pause på 3-4 år.
Min koncentrationsevne er blevet bedre. Og angsten er forsvundet.
Der er sket virkelig meget med mig det sidste halve år. Jeg har det rigtig godt nu.
Det er egentlig lidt mærkeligt, men nu føler jeg mig meget mere som mig selv. Jeg er jo inderst inde en meget glad og positiv person, men der har været så mange negative år. Det er så dejligt, at jeg nu er i stand til at gå på universitetet. Jeg kan koncentrere mig om uddannelsen, klare det, jeg skal, og jeg bryder ikke sammen med angst, når det hele bliver presset.
Når jeg skal have menstruation, får jeg stadig lidt bumser og lidt smerter, men ingenting i forhold til det, jeg havde. Jeg har selvfølgelig stadig en del ar efter akne og skal passe på ikke at blive stresset.
Jeg er gået fra en tung hverdag med mange smerter, både fysisk og psykisk, til en positiv og smertefri hverdag.
Min kæreste har virkelig lagt mærke til, at jeg har fået det meget bedre. Vi var til en fest for et stykke tid siden, hvor jeg ikke kendte andre end min kæreste. Før ville jeg til sådan en fest have fået angst, være nervøs og ked af det. Nu går det fint med at være sammen med andre. Det er en meget stor kontrast, i forhold til hvordan det var.
Flere af mine jævnaldrende veninder, der har problemer med vægt, akne, psyken i det hele taget, er blevet interesseret i NHT. En af dem er også gået i gang hos en NHT-vejleder.
Jeg er blevet en gladere pige. Jeg bekymrer mig ikke så meget, tidligere bekymrede jeg mig om alt. Nu føler jeg en større ro indeni.
I mange år har jeg ikke vidst, hvad jeg skulle eller kunne. Jeg har ikke kunnet finde min plads eller anet, hvad der skulle blive af mig.
Nu har jeg et mål, som jeg tør tro på. Sådan har det ikke været før. Det har være så dejligt at finde en tro på mig selv. Førhen kunne jeg slet ikke forestille mig, at jeg kunne gennemføre en uddannelse. Nu tror jeg så meget på mig selv, at jeg er gået i gang med et forkursus, der kan få mig ind på min drømmeuddannelse som kemi-ingeniør.