NHT giver vejledning i genoprettelse af hormonbalancen i alle aldre, baseret på forskningen i hormoner, næringsstoffer, stress og hormonforstyrrende stoffer – det handler ikke kun om hormonbehandling i overgangsalderen. Vi forener flere forskningsområder, som normalt er adskilte, og det er en af grundene til, at vi kan skabe enestående resultater.
Men netop overgangsalderen er for tiden et varmt emne, som også tiltrækker nogle influencere, der ser det som deres mission at promovere den gældende hormonbehandling med østradiol. De er ikke nysgerrige på, hvad vi egentlig skriver i vores bøger, hvordan vi forener de forskellige forskningsområder, eller hvorfor vi er i stand til at hjælpe så mange mennesker, der ikke har været i stand til at finde hjælp andre steder. Det interesserer dem ikke – de går bare i krig mod NHT. De tror, at den gældende hormonbehandling er forskningsbaseret – hvad den ikke er – så de gør et stort nummer ud af, at NHT er baseret på “følelser”, mens de selv er baseret på forskning.
Vi har beskæftiget os med forskningen i hormoner igennem 14 år, og vi kan fortælle de nyankomne, at hvis man vil være forskningsbaseret, så skal man i en eller anden grad kunne dokumentere det, man skriver – eller i det mindste gøre en indsats for at sikre sig, at det, man skriver, er korrekt. Det er i hvert fald den standard, vi gerne vil sætte, men det ser ikke ud til at være en standard, der trænger igennem til hormon-området generelt, ej heller til de nylige influencere.
En af dem vil f.eks. gerne belære sine mange følgere om studierne i progesteron på PubMed. Det er dem, som vi henviser til.
“Der står for det meste ‘PubMed disclaimer’ under artiklen,” skriver hun. “Det betyder, at skribenten enten er betalt, eller at der ikke har været kritisk gennemgang af forsøget af uafhængige.”
Og dermed skulle alle studier i progesteron være effektivt miskrediteret, uden at man overhovedet behøver læse dem. For hvis du går ind på sådan et studie, så finder du ganske rigtigt en PubMed Disclaimer.
Men hvad står der egentlig i den Disclaimer? Står der dét, som hun siger, der står?
Hvad du ikke umiddelbart kan se, er, at Disclaimer’en befinder sig på samtlige studier, der er publiceret på PubMed. Du kan meget nemt selv tjekke det, hvis du går ind på PubMed. Indtast et hvilket som helst søgeord, f.eks. “menopause”, så får du en lang liste med studier. Uanset hvilket studie, du klikker på, er der en Disclaimer placeret under Abstract’en (resumeet foroven), og det er den samme Disclaimer på alle studier.
Det bør jo vække til eftertanke. For hvis det var rigtigt, at Disclaimeren betød, at studiet “enten er betalt, eller at der ikke har været kritisk gennemgang af forsøget af uafhængige”, så ville det jo altså gælde for samtlige studier på PubMed. Intet på PubMed ville være værd at henvise til.
Sådan forholder det sig heldigvis ikke med verdens førende forskningsdatabase. Sandheden er, at Disclaimeren overhovedet ikke indeholder det, som hun skriver. Den siger ikke noget som helst om kvaliteten af det pågældende studie.
Og den siger da slet ikke, at studiet ikke har været gennem kritisk gennemgang af uafhængige – det er nemlig et krav til alle studier på PubMed, at de først har været publiceret i et anerkendt tidsskrift med uafhængig bedømmelse, såkaldt peer-review – det gælder også de studier, vi henviser til i NHT.
Disclaimeren handler om noget helt andet: Den fortæller, at når først et studie er blevet valgt til publicering – dvs. lever op til kravene for bl.a. uafhængig bedømmelse – så bliver det ikke yderligere evalueret af PubMed.
Du kan se Disclaimer’en her:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/disclaimer/
Så nej, PubMed er ikke en form for “det vilde vesten”, hvor du kan finde alle mulige suspekte studier og “shady” forskning i progesteron. PubMed er en højt anerkendt og meget anvendt forsknings-database med krav om peer-review, og vi henviser ofte til den – det gør man, når man er forskningsbaseret. Så vi ved selvfølgelig også, hvad der står i deres Disclaimer, og vi kender deres kriterier for udvælgelse.
PubMed drives af den amerikanske sundhedsstyrelse, NIH (National Institutes of Health). Den består hovedsageligt af to databaser, MEDLINE, der bringer studier, og PubMed Central (PMC), der bringer forskningsartikler. Begge databaser optager kun studier og artikler med peer-review. Det fremgår af deres optagelseskriterier her:
How to Include a Journal in MEDLINE
https://www.nlm.nih.gov/medline/medline_how_to_include.html
How to Include a Journal in PMC
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/pub/addjournal/
Eneste undtagelse er studier, der er financieret af selve NIH. Her blev der fra 2023 givet mulighed for at publicere et såkaldt pre-print, der endnu ikke er blevet peer-reviewed, og i så fald vil det stå tydeligt foroven: “This is a pre-print. It has not yet been peer-reviewed by a journal.”
Se eksempel her:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39606375/
Hvis der ikke står dét, er studiet blevet publiceret i et anerkendt tidsskrift med peer-review. Det gælder også de kilder, vi i NHT henviser til på PubMed. Der er ikke noget “shady” ved dem, for “shady” forskning uden peer-review bliver ikke publiceret på PubMed. Ja, vi gentager det, fordi det er vigtigt. Når man giver en falsk beskrivelse af deres Disclaimer, der prøver at fremstille dem som nogen, der ikke tager ansvar for noget som helst, så underkender man, at der faktisk findes ansvarlige institutioner som NIH, der gør en stor indsats for at gøre forskningen tilgængelig for alle, og som bruger store ressourcer på at sikre, at den forskning er til at stole på.
Er PubMed så fuldstændig perfekt? Nej. PubMed anvendes af forskere over hele verden og håndterer tæt på en million studier om året – og selvfølgelig kan der ske fejl, hvor det lykkes et “fordægtigt” tidsskrift at udnytte svagheder i systemet og skaffe sig adgang. Men de gør, hvad de kan, for at lappe eventuelle “huller”, så det vil være meget, meget sjældent, at det forekommer, og det har intet at gøre med deres Disclaimer. PubMed giver iøvrigt altid et link til tidsskriftet, så du selv kan tjekke, at det er et anerkendt tidsskrift med peer-review. Det vil det være, når det gælder de kilder, vi henviser til.
PS. Læg mærke til, at vi giver links til kilder. Det gør vi i vores bøger, og det gør vi i vores artikler her på siden, også i denne artikel. Det er efter vores mening en del af projektet med at være forskningsbaseret: Folk skal ikke bare tro på, hvad man siger, fordi man siger det. De skal have mulighed for selv at tjekke det og træffe informerede valg.
Hvad er forskellen på NHT og den traditionelle hormonbehandling? Kan man overhovedet bruge en hormontest til noget, når hormonerne svinger hele tiden? Se svarene på disse og mange andre spørgsmål her:
Her er en samling af forskningskilder, som viser, hvor mange gavnlige funktioner progesteron udfører i vores krop – tjek dem selv ud på PubMed:
Er den traditionelle hormonbehandling med østradiol baseret på forskning? Eller hvad er den egentlig baseret på? Få hele fortællingen om markedsføringen af østradiol, der for alvor tog fart i 1960’erne:
