Forskningen har afdækket mange forbløffende virkninger ved det østrogen, der hedder østriol – blandt andet, at østriol kan standse den celledeling, der skabes af østradiol. Så østriol kan ikke bare reduceres til en “svag udgave af østradiol”, sådan som lægerne har tendens til at fremstille det. Østriol har sine helt egne virkningsmekanismer.
(Se studiet ved at indtaste PMID-nummeret på PubMed her).
I verdens førende medicinske tidsskrift JAMA konstaterede man allerede i 1978, at østriol ikke skabte den farlige fortykkelse af livmoderslimhinden, som østradiol gjorde, og forskerne konkluderede, at østriols evne til at lindre overgangsalderens plager uden nævneværdige bivirkninger “er tilstrækkelig grund til at inkludere det i behandlingen til kvinder i overgangsalderen.”
“Estriol in the management of the menopause”. PMID 633576
Et større studie blev publiceret i 1987 og inkluderede 911 patienter, der var blevet behandlet i 5 år med østriol alene. Behandlingen fjernede effektivt ”alle typiske klimakterie-problemer”, og der var ingen øget forekomst af livmoderkræft. Forskerne konkluderer, at “østriol er det østrogen, der bør foretrækkes som behandling til kvinder med klimakterie-problemer.”
“Results of a 5 years prospective study of estriol succinate treatment in patients with climacteric complaints.” PMID: 3428874
Sikkerheden blev særskilt vurderet i et metastudie i 1995, som konkluderede, at østriol til kvinder i menopausen er ”sikkert og uden øget risiko for livmoderkræft eller fortykkelse af endometriet.”
“Review of the endometrial safety during intravaginal treatment with estriol.” PMID 7493689
Et studie fra år 2000, der undersøgte østriols virkning på både endometrie og brystvæv over 12 måneder, fandt ingen øget risiko for kræft:
Takahashi K et al.: ”Safety and efficacy of oestriol for symptoms of natural or surgically induced menopause”. Human Reproduction, vol.15 no.5 pp.1028-1036, 2000. PMID 10783346
Dette studie, der undersøgte 10 års brug af østriol, fandt ingen øget risiko for livmoderkræft og konkluderede, at “risikoen ved østriol er ubetydelig”:
Iosif CS.: ”Effects of protracted administration of estriol on the lower genito urinary tract.” Arch Gynecol Obstet. 1992;251(3):115-20. PMID: 1605675
Takket være molekylærbiologerne ved vi også en hel del om, hvorfor østriol ikke fremmer risikoen for bryst- og livmoderkræft i samme grad som østradiol. De har vidt forskellige virkningsmekanismer:
Østradiol aktiverer gener, som stimulerer væksten af cancerceller:
Albanito L et al.: ”G Protein–Coupled Receptor 30 (GPR30) Mediates Gene Expression Changes and Growth Response.” Cancer Res 2007; 67: (4) PMID: 17308128
hvorimod østriol har vist sig at blokere for aktivering af disse gener:
Lappanoa R.:”Estriol acts as a GPR30 antagonist in estrogen receptor-negative breast cancer cells.” Molecular and Cellular Endocrinology 320, 2010. PMID: 20138962
Girgert R et al: Inhibition of GPR30 by estriol prevents growth stimulation of triple-negative breast cancer cells by 17ß-estradiol. BMC Cancer. 2014. PMID: 25496649
De nævnte studier er interessante på flere måder. De viser
- At østradiol kan fremme celledeling i kræftceller, selv om der ikke er nogen østrogen-receptor. Det sker gennem en membran, der hedder GPR30.
- At østriol kan bremse denne celledeling via den samme membran, GPR30, og dermed stoppe den celledeling, der skabes af østradiol. Igen: det sker, selv om denne kræfttype ikke har nogen østrogen-receptorer.
- At østriol ikke kan reduceres til at være “en svagere udgave af østradiol”. Det har sine egne virkninger, hvor det bl.a. er i stand til at bremse den celledeling, der skabes af østradiol.
Triple-negativ brystkræft vurderes til at være en af de sværeste kræfttyper at behandle, bl.a. fordi der ikke er nogen østrogen- eller progesteronreceptorer. Men østriol er i stand til at behandle det med en bremsning af celledeling, som ikke sker via hormonreceptorer. Den samme GPR30-membran findes i flere andre kræfttyper, og det giver mulighed for, at østriol også vil virke på disse typer.
En af forklaringerne på, at østriol har ganske andre virkninger end østradiol, er, at østriol bruger en anden receptor. Østradiol har en forkærlighed for den østrogen-receptor, der kaldes alfa, som skaber øget celledeling med kræftrisiko, hvorimod østriol har en forkærlighed for østrogen-receptoren beta, der skaber apoptose – og dermed kan forhindre kræft.
Bog: Bartos JR (editor): ”Estrogens – Production, Functions and Applications.” s. 275 og 279. Nova Science Publishers 2009. Kan lånes på bibliotek.dk.
Denne forskning er en af grundene til, at det har været nødvendigt at skabe NHT Naturlig Hormonterapi®. For den traditionelle hormonbehandling lytter ikke til forskningen i østriol, de holder fast i østradiol og går ud med et budskab om, at det ikke er muligt at mindske risikoen ved hormonbehandling. Se f.eks. denne artikel:
Østriol har også vist sig i mindre studier at være effektivt mod sklerose. Men da østriol – ligesom andre naturlige hormoner – ikke kan patenteres, har det vist sig meget svært at skaffe penge til opfølgende forskning med større studier. Det måtte forskeren Rhonda Voskuhl erfare på den hårde måde:
Du kan se flere kilder i bøgerne Naturlig hormonterapi og Kvinde kend dine hormoner.
