Da vi første gang udgav bogen ”Naturlig hormonterapi”, lavede vi en side, hvor man kunne finde forskning i progesteron og østriol. Men vi fik igen og igen den samme tilbagemelding fra kvinder, der havde printet artiklerne ud og taget dem med til deres læge: ”han ville slet ikke se på dem”, ”hun smed dem direkte i papirkurven” – og vi undrede os meget over den lukkethed. Der var også enkelte læger, som tog det til sig, nogen sagde ligefrem ”endelig kommer den viden også til Danmark”, og enkelte meldte sig også til NHT-uddannelsen i erkendelse af, at her var noget, de ikke havde fået lært på medicinstudiet. Men de fleste steder var der helt lukket. Og langsomt gik det op for os, at det skyldtes, at lægerne befandt sig i et helt andet paradigme.
Lægerne er opdraget til et bestemt paradigme – en myte, en fortælling – som vi har valgt at kalde østrogenmyten. De lærer den på studiet, og den farver deres syn på verden og bestemmer, hvilken forskning der har betydning, og hvilken forskning, der skal ignoreres. Østrogenmyten lyder i sin korteste form:
“Østradiol er det eneste kvindelige hormon, der har nogen betydning.”
Og når det er sådan, at det kun er østradiol, der har betydning, så er der jo ingen grund til at interessere sig for andre hormoner. Der er ingen grund til at interessere sig for, hvordan f.eks. progesteron og østriol i det naturlige samspil i kroppen begrænser og hæmmer de virkninger af østradiol, som kan blive skadelige, hvis de tager overhånd. Der er ingen grund til at interessere sig for balancerne imellem hormonerne – for det er jo kun østradiol, der har betydning.
Det er velkendt, at østradioltilskud i overgangsalderen øger risikoen for livmoderkræft. Men det får ikke lægerne til at se på andre hormoner, som kunne være mindre risikable ifølge forskerne. I stedet opfinder man nogle syntetiske progestiner, som har til formål at beskytte livmoderen, mens man får østradiol. Disse progestiner øger til gengæld risikoen for brystkræft – men det må kvinder så bare lære at leve med.
Hvorfor måler man ikke østradiol-niveauet, før man giver tilskud? Der er ingen forskning, som kan bekræfte, at alle kvinder skulle mangle østradiol i overgangsalderen eller have brug for det. Og hvis man giver det til kvinder, der ikke mangler det, så er der tale om overdosering, som giver øget kræftrisiko.
Og hvorfor ser man ikke på, hvad der rent faktisk sker i den månedlige cyklus i den fertile alder, hvor østradiol i 1. del af cyklus bliver balanceret af progesteron i 2. del af cyklus? Hvorfor giver man kun østradiol, evt. suppleret med et syntetisk progestin, i stedet for at erstatte det, der mangler?
Hvorfor interesserer man sig slet ikke for mulighederne for at afhjælpe generne i overgangsalderen med progesteron og østriol – de sikre alternativer som er afdækket af forskningen? Fordi “Østradiol er det eneste kvindelige hormon, der har nogen betydning.”
Det er velkendt, at kvinder med kraftige blødninger, cyster og fibromer har et for højt niveau af østradiol – noget, der ofte forekommer i årene op til menopausen. Hvorfor interesserer man sig ikke for at afbalancere det med progesteron – et hormon, som man objektivt ved, at de mangler, fordi ægløsningerne ofte udbliver i de år – og i stedet giver man mere østradiol eller syntetiske progestiner i form af p-piller og hormonspiral? Fordi “Østradiol er det eneste kvindelige hormon, der har nogen betydning.”
Det er velkendt, at kvinder med endometriose har et højt niveau af østradiol. Der produceres østradiol i endometriosevævet, og det er med til at fremme udviklingen af mere endometriosevæv, en negativ spiral – især fordi ægløsningerne tit udebliver, så der mangler progesteron. Hvorfor bruger man ikke progesteron til at afbalancere med – i stedet for p-piller og undertrykkelse af hormonproduktionen i det hele taget?
Fordi “Østradiol er det eneste kvindelige hormon, der har nogen betydning.” Det er sådan, det er. Fordi sådan er det. Det er det videnskabelige argument.
Der er brug for et opgør med østrogenmyten, og det opgør lægger vi an til i den nye udgave af bogen, som også har fået undertitlen ”En bog om, hvad kvinder i virkeligheden mangler – og den forskning, som viser det”. Det er på tide, at vi alle, også lægerne, holder op med at tro på myten om østradiol som det eneste rigtige og i stedet fokuserer på, hvad kvinder reelt mangler. Ofte er det progesteron, og det er der en indlysende grund til: Progesteron produceres kun, når der har været ægløsning, mens østradiol produceres under alle omstændigheder.
Og lad det blive begyndelsen til, at også læger erkender, at intet hormon fungerer alene i kroppen. Samspillet imellem dem er kompliceret og konstant, og også androgener har betydning. Ingen af dem bør betragtes isoleret. Og når man giver, hvad der rent faktisk mangler, så kan hele hormon-orkestret spille sammen i den harmoni, det oprindeligt er skabt til. Men det eneste sted, du indtil videre kan få en vejledning, der er baseret på dette samspil, er i NHT® Naturlig Hormonterapi. Vi har gjort op med myterne.
“Dit paradigme er så grundlæggende for din tænkemåde, at du knap nok er klar over dets eksistens – lige indtil du prøver at kommunikere med en, der har et andet paradigme.”
Donella Meadows, biofysiker og systemforsker, forfatter til “Grænser for vækst”, 1972
Citat fra den nye udgave af Naturlig hormonterapi
Se også
Kampen om overgangsalderen – er den gældende hormonbehandling baseret på evidens?