I 1940 kørte et svært pansret køretøj gennem den amerikanske stat Ohio med en kostbar last. Fragtens værdi var, hvad der i dag ville svare til over 5 millioner kroner. Var det pengesedler eller guld – eller måske kronjuveler, der var gemt bag panseret? Nej, det var naturligt progesteron. Et halvt kilo.
Det halve kilo progesteron var blevet frembragt af en kemiker, der hed Percy Julian. Han og en anden kemiker, Russell Marker, var de første, som var i stand til at frembringe progesteron, magen til kroppens eget, i et laboratorium ud fra planter – Julian fra soya og Marker fra mexikansk yam.
Indtil da havde man været nødt til at udvinde det fra moderkager, og der skulle mange moderkager til, så det var et dyrt og slidsomt arbejde at udvinde progesteron.
Men man havde i den grad brug for det. 10 år tidligere havde man for første gang opdaget progesteron i menneskekroppen, og det havde vist sig, at stoffet havde uvurderlige virkninger – først og fremmest kunne det styrke livmoderslimhinden, så man kunne undgå ufrivillige aborter. Så prisen på progesteron var skyhøj på det tidspunkt, for det var meget, meget svært at skaffe.
Det ændrede Percy Julian og Russell Marker på.
(…) Selv om et halvt kilo naturligt progesteron ikke længere koster millioner, så er det stadig guld værd, hvis man mangler det. Og hvad angår de fordele, som man fandt i 1930’erne, er der kun blevet flere af dem siden da.
(…) Når progesteron generelt er vigtigt for vores hormonbalance, hænger det først og fremmest sammen med dets rolle som modspiller til østradiol. Østradiol er et hormon, der aktiverer og stimulerer både celledeling og immunforsvar, og det er godt, men det kan også hurtigt blive for meget – og her er det progesteron, der sørger for at ”træde på bremsen”.
At de to hormoner supplerer hinanden illustreres ganske godt af kvindens månedlige cyklus. I første halvdel stiger niveauet af østradiol, og så bliver der ”speedet op” for en masse processer. Derefter, i anden halvdel, stiger niveauet af progesteron med det formål at lægge en dæmper på alt det, der er blevet aktiveret, så det ikke går over gevind.
Forudsat, selvfølgelig, at alt fungerer, som det skal. Hvis kroppen af en eller anden grund, f.eks. manglende ægløsning, mangler progesteron, ja, så vil virkningerne af østradiol i en eller anden grad gå over gevind, for så er der ikke nogen til at lægge en dæmper på det.
Østradiol aktiverer celledelingen. Hvis denne aktivering ikke bliver bremset, vil det efterhånden føre til, at østrogen-følsomt væv begynder at dukke op forskellige steder i kroppen, hvor det ikke burde være. Det kan resultere i cyster eller fibromer – eller endometriose. I sidste ende kan det føre til kræft i brystet, livmoderen eller æggestokkene.
Østradiol aktiverer immunforsvaret. Også dette er godt, men kun til en vis grænse, og hvis der ikke er progesteron nok til at sørge for at sætte denne grænse, så bliver immunforsvaret overstimuleret. Det kan betyde, at det begynder at angribe kroppens eget væv, så der opstår en autoimmun reaktion eller sygdom. Flere og flere sygdomme har vist sig at have grundlag i en sådan overstimulering af immunforsvaret. Således har lavt stofskifte i 90% af tilfældene sin årsag i en autoimmun reaktion, hvor kroppens eget immunforsvar angriber og hæmmer skjoldbruskkirtlen. Som vi skal se, så har progesteron også her en vigtig nedregulerende effekt i forhold til østradiol.
Alt med måde. Det ser ud til at være progesterons motto. Og derfor er progesteron så vitalt et hormon, når det handler om at opretholde kroppens balance.
Men progesteron kan mere end dét. Det er ikke kun en modspiller til østradiol – det har også sine egne, vigtige opgaver at tage hånd om. Nogle af de vigtigste opgaver foregår i hjernen. Her bliver der også produceret progesteron, og det gælder både for mænd og kvinder, at progesteron her udfører livsvigtige funktioner. Progesteron er med til at sikre en god, psykisk tilstand, så vi undgår depression, og vedligeholder vores kognitive færdigheder. Selv hvis vi har mistet nogle af disse evner på grund af progesteronmangel tidligere i livet, så har det vist sig, at tilskud af progesteron er i stand til at gendanne dem i en eller anden grad. Progesteron kan altså ikke blot forebygge hjernens forfald, det kan også genopbygge noget af det, der er mistet. Man har opdaget, at progesteron er i stand til at genskabe hjerneceller – noget, som man ellers troede var umuligt. Progesteron kan også vedligeholde og endda genopbygge det vigtige myelin, der beskytter nervetrådene, så signaler fra hjernen kan komme ud til resten af kroppen…
Læs videre i:
Læs mere om bogen her
Køb bogen som e-bog eller lydbog her i vores shop.
Se mere om progesterons gavnlige virkninger og forskningen bag:
