Har du tænkt over, hvorfor vi har de behandlinger, vi har, i sundhedsvæsnet? Den almindelige opfattelse vil jo nok være, at de er valgt ud, fordi det er dem, der er evidens for. Så naturligt nok bliver man overrasket, når man får at vide, at der er masser af behandlinger, der ikke er evidens for – det er faktisk flertallet. I Ugeskrift for Læger vurderer tre læger, Anja Pinborg et.al., at det er så lidt som 10-15% af behandlingerne, der er evidensbaserede.
Så hvis det ikke er evidensen, der bestemmer, hvad er det så?
Et mere præcist svar vil nok være: Patenterne. Der skal kunne udtages et patent – ellers er der ikke tilstrækkelig indtjening.
Skal man have patent på et stof, må det ikke være noget, som findes i forvejen. Det må f.eks. ikke være noget, som din krop selv producerer. Det må heller ikke være såkaldte næringsstoffer som vitaminer, mineraler, enzymer – de findes jo alle sammen i forvejen. Der skal være tale om fremmedstoffer, som aldrig har eksisteret før. Det er dem, vi fortrinsvis bliver behandlet med – fordi det er dem, der kan give et patent og dermed en tilstrækkelig indtjening.
Det er konsekvensen af, at vi har valgt, at sygdomsbehandling skal udvikles på et frit marked. På et frit marked skal der tjenes penge, og her er patenterne altafgørende. Industrien vil altid vælge at satse på behandlinger, der kan patenteres – det er dem, de vil investere de store forskningspenge i, og det er dem, de vil vælge at bringe på markedet og promovere.
Det er grunden til, at den tilgang, vi benytter som NHT-vejledere, ikke er noget, du generelt vil møde i sundhedsvæsnet: “At give, hvad der mangler”. Det er et princip, der nærmest er forsvundet fra den etablerede behandlingstilgang – for kroppen kan ikke mangle et patenteret stof.
Der er et stort behov for denne tilgang, fordi den er blevet fortrængt fra den etablerede sgydomsbehandling, og der er ikke indbygget noget i systemet, som kan rette op på skævheden. Man kunne f.eks. sige, at når industrien kun ønsker at forske i stoffer, der kan patenteres, og altid prioriterer denne forskning, så skulle de forpligte sig til at afgive f.eks. en hundrede-del af deres overskud til uafhængig forskning i naturlige stoffer, der ikke kan patenteres. Det kunne siges at være et rimeligt bud, fordi sygdomsbehandling skal tjene samfundet, og samfundet ønsker de bedste behandlinger – ikke kun de behandlinger, der kan patenteres.
Men sådan en mekanisme eksisterer ikke. Derfor er der hårdt brug for institutioner som Center for Naturlig Hormonterapi, som kan formidle den tilgang, der er blevet glemt i sundhedsvæsnet.
NHT kan i efteråret 2023 fejre 10-års jubilæum med en vis ret. For det var i november 2013, vi startede facebook-gruppen for naturlig hormonterapi som optakt til bogen, der udkom i marts 2014. Det første, der blev lagt op, var forskning, som viste, at der er forskel på østriol og østradiol – inklusive en pdf-fil med spritny forskning, publiceret blot nogle få uger tidligere.
Center for Naturlig Hormonterapi arbejder uafhængigt af industrien. Vi arbejder uafhængigt af patenter. Vi går direkte til forskningen. De eneste sponsorer, vi har, er de mennesker, der søger vores hjælp, og de mange studerende, der ønsker at hjælpe, og vi overlever kun så længe, vi kan skabe resultater for dem. Og det har vi gjort nu igennem ti år. Ti år, hvor NHT er vokset til et landsdækkende netværk, som har hjulpet tusindvis af kvinder – og efterhånden også en hel del mænd – med vejledning, som de har brugt til at skabe et bedre liv.
Vi vil gerne sige tak til disse klienter, for det handler til syvende og sidst om, at de har taget sagen i egen hånd. Hver af dem har taget vejledningen til sig og har gjort en indsats for at implementere den i deres liv.
Vi kan kun informere. Vi kan gøre folk klogere på deres hormoner, på næringsstoffer, gøre dem klogere på, hvad det vil sige at “give, hvad der mangler” – og fjerne det, der skader. Det er op til dem selv at bruge disse informationer til at skabe forandring.
Vi ser frem til at hjælpe endnu flere i årene fremover med viden, der kan gøre en forskel.
Melatonin er billig at købe, og udsigten til fortjeneste for industrien er lille. Derfor er det svært at finde pengene.
Professor Mogens Claësson om forskningen i hormonet melatonin,
som har vist forbløffende gode resultater i kampen mod kræft – men som ikke kan patenteres.
videnskab.dk
En af de behandlinger, der ikke er evidens for, er hormonbehandlingen til kvinder i overgangsalderen. Her arbejder man ud fra en hypotese om, at alle symptomer omkring overgangsalderen skyldes mangel på “østrogen”, nærmere bestemt østradiol. Men hypotesen stemmer ikke med forskningen. Den forskning, der rent faktisk har undersøgt, hvad kvinder producerer af hormoner op til og omkring overgangsalderen, viser noget andet.
Få hele fortællingen og se dokumentationen i bogen Naturlig hormonterapi – opgør med østrogenmyten.
Når hypotesen om, at “østrogen-er-det-eneste-hormon-kvinder-kan-mangle” ikke har noget grundlag i forskningen – hvordan er den så blevet skabt? Den historie kan du finde i artiklen her, som er et uddrag fra bogen Kvinde kend dine hormoner:
I NHT vejleder vi i, hvordan man genskaber og vedligeholder den korrekte balance mellem hormonerne. Du kan læse mere om, hvad NHT er, her:
Mere om behandlinger, der ikke kan patenteres:
